Det skal siges at man i den norske oversættelse af Hustvedts essays kan læse om Jeff Koons (showcase om kapitalisme) og om Anselm Kiefer (showcase om Holocaust). Dette er læsninger af kunst som har med samfundsmæssige sammenhænge at gøre, men ofte oplever jeg at geni (Hustvedt) ser på geni (kanoniseret kunstner), og denne relation synes at svæve i et tomt rum, og har at gøre med selviagttagelse. Hustvedt har skrevet en bog om egne hjerneproblemer, og et af disse anfald skete på et galleri. Det forklarer jo delvist hvorfor al kunsten har med Siri at gøre som ser på sin egen hjernes emotionelle reaktioner. Der er noget med det selvreferencielle som lukker teksterne, men der er dog en fin tekst som handler om Siri som skrivelærer på en psykiatrisk afdeling. Der er lidt mere luft her. Men selvsagt er der også et geni på afdelingen, som spejler Siris genialitet. Bokmagasinet er tilgængelig på Lillehammer idag fredag. Her er min anmeldelse.