Måske man skulle droppe større skriveprojekter hvis man går så meget i psykosomatisk headspin. Ingen skal påstå at skrivejobs ikke er kropsarbejde. For det meste føler jeg mig som en worthless bedsitter (minus festen). Det er altså kropsarbejde som ikke ser ud som kropsarbejde, ikke engang for den som arbejder. Skribentidentiteten blafrer så meget at hun ikke engang selv tror på den. Hvor er horisonten? Ser den ikke, ser den ikke. Men nu skal jeg snakke om en udgivelse ved navn The Way Out i København snart. Book in shape of a portal. Jeg skal også til Moss i august, til Bergen i anledning af Kritisk kvartett og til Oslo i anledning af Classic Album Sundays. Det siger pling-pling i identitetskasseapparatet.