Trying not to be a dick, sometimes succeeding, sometimes not. Populistiske svar fra Christensen i Politiken idag. Journalisten var un vrai gentleman, men det blev alligevel et reckless klippejob. Jeg forstår godt hvad Thykier mener når han siger at kritikerne læser tematisk og dermed placerer sig på samme breddegrad som debatstoffet, men jeg tror de af sig selv tænker over hvordan deres praksis kan kaldes "politisk" og slet ikke lader sig presse af redaktionerne. Men det er et mærkelig enten/eller-landskab: Form eller indhold? Both, Sir. Og jeg havde allerede en kontekstualiserende læsepraksis da Klassekampen råbte "Kritiker!" og jeg vendte mig om, og et monster blev født.

Findes der iøvrigt en opdatering på denne sag? Blev forholdene bedre?