Her er en tekst om Audiatur i 2012 som Karl Larsson og jeg var programansvarlige for. Vi havde inviteret nogle tøffe feministiske poeter cuz we like it like that, og de istandsatte selvsagt den ene demonstration efter den anden mod arrangørgruppen. Well, vi blev kede og rystede, men vi kan ikke bede deltagerne holde kæft eller begynde at skyldbelægge dem. Arrangørgruppen mødtes på scenen i en cirkel og diskuterede hvad vi skulle gøre, på den måde blev det tydeligt at vi tog sagen alvorligt. Man må skelne mellem aggression og sabotage vs. aktivisme og protest hvoraf sidstnævnte er med til at garantere demokratiet, også i forbindelse med måden en festival er organiseret på.