Jehovas Vidner ringede på idag. To unge kvinder. Deres pitch var lidt for selvudslettende. De virkede som abuse victims, som om de forventede raseri af mig. Faktisk følte jeg at jeg havde påkaldt dem selv via extensive indulgence i Nick Caves gammeltestamentlige bagkatalog på Lovely Creatures. Deres brochure: Hvad mener du om Bibelen? Lidt ignoreret skrift nu hvor alle prætenderer at diskutere Islam. Betyder det en kristen påvågning? Nej, for dette er kulturkamp som ikke har noget reelt formål, med mindre the 1% har bygget en rumraket i al hemmelighed til Trump og hans venner.

White supremacists on Mars, hvilket udemærket kunne være titlen på den film jeg så igår hvor vores astronaut går rookie, ingen skal aflyse hans mission. Han kommer frem til Mars af egen drift efter teknologiens kollaps for at fange ét poetisk øjeblik i minutterne før han dør. Her er Cave i Berlin før murens fald. Hvor kommer Miley Cyrus-referencen fra i "Higgs Boson Blues"? Jo, han var med sine kids på Madame Tussaud i 2013. Hans kids gropede voksversionen af Cyrus, dette forstod ikke Cave. I det næste rum var Elizabeth Taylor udklædt som Cleopatra. Hvem er hun, spurgte hans kids uinteresserede.