Saturday, December 30, 2017
To boldly go where no woman has gone before. And by that I mean space, but also Morocco where this photo is from. George Lucas filmede dele af Star Wars-filmene i Nordafrika, nærmere bestemt Tunesien, og det er ikke underligt at han valgte dette sted. De har ørken nok i Californien, hvor andre dele af filmene er optaget, men af og til må man bare tage til Sahara. Det er muligt at rejse for næsten ingen penge, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med i 2018. Ingen rejse op min egen ræv. Ingen rejse ind i mit eget trivielle privatliv som en kedelig nordisk person i en genkendelig nordisk virkelighed. Vi må åbne os nu. Vi må møde det fremmede, eller det som vi tror er fremmed indtil vi krydser over grænsen og finder venner in space. Godt nytår fra Marokko. Flickr + Instagram.
Thursday, December 28, 2017
Det var efter Bellagio-fontænerne havde gjort deres job. De dansende fontæner udenfor Bellagio-kasionet på The Strip i Las Vegas ligner en chorus line med vandsøjler i stedet for dansere af kød og blod. Showet med vandsøjler, lys og musik er et stort trækplaster, og du får helt sikkert gode billeder du kan dele. Bagefter stod jeg og virrede med mit kamera, folk var allerede på vej bort mod andre oplevelser i det glitrende lyshav. Bag mig på fortovet foregik en lille fest. Det var Minnie Mouse som var den vildeste, men Wookiee og Pikachu holdt sig ikke tilbage. En flok maskotter havde samlet sig, og de var øjensynligt blevet trætte af at være venlige mod børn og turister. Et Disney-egern svang sig rundt om en lygtepæl og foregav at være del af et stripshow. Minnie Mouse havde fået hedetur inde i kostumet og gik rundt med et besynderligt dobbeltansigt: Øverst Minnies retarderede smil og nederst et lille sort ansigt som tittede frem. Det er næppe verdens bedst betalte job at være maskot, de ansigter jeg så under maskerne var alle sorte.
Sunday, December 24, 2017
Jeg forsøger at forstå mere om den svævebane som de spanske kolonialister byggede i Sidi Ifni i 1967. Der er bare en fantastisk ruin tilbage nu. Det ser ud til at det var svært at bygge en reel industrihavn hvor store skibe kunne gå ind. Løsningen var somewhat quixotic. Man byggede en svævebane ud i vandet til en dok hvorfra man kunne transportere materiale og mennesker ind til kysten. En del af pointen var nok at binde Ifni sammen med Gran Canaria. Dokumentation her + her. Den peppy musik kan skyldes at det er Franco som styrer sagernes gang på dette tidspunkt. Franco var også på besøg i Ifni, og svævebanen var øjensynligt et symbol på industrielt fremskrift og prydede derfor spanske frimærker. Selvom Marokko opnåede selvstændighed i 1956 blev Ifni først indlemmet i Marokko, og dermed fri af de spanske kolonialister, i 1969. Således ser ruinerne ud idag.
Wednesday, December 13, 2017
Et julekort til alle samarbejdspartnere i 2017. Også et forsøg på at anskueliggøre hvordan en freelanceskribents tilværelse ser ud. Tak til Vagant, Bokmagasinet, Musikkmagasinet, Kunstkritikk, Litteratur på Blå, Volt, Forfatternes klimaaksjon, Kunsthøgskolen i Oslo, Politiken, Information, Antipyrine, Møllebyen Litteraturfestival, Kritisk kvartett i Bergen, Møllegade Boghandels kritikersalon, NRK P2, ENO årbok, Kunstnernes Hus Kino, Forfatterskolen, Classic Album Sundays, Skrivekunstakademiet, Nordland kunst- og filmfagskole og Norsk kunstårbok. Det ser ud til at jeg har haft cirka 23 samarbejdspartnere vs. 15 samarbejdspartnere sidste år. Også tak til Norsk faglitterær forfatter-og oversetterforening hvis 3-årige stipend jeg nyder godt af. Desværre har der været uklarheder omkring beskatningen, så mit budget er crashet eftersom op mod halvdelen skal betales til skatten. Dermed står jeg uden penge fra januar. Det næste halve år skal jeg færdiggøre mit bogprojekt, så hvis nogen har idéer til pyramidespil eller deltidsjobs i københavnsområdet skriv til mig på Facebook. Tak & fortsat glædelig december.
Tuesday, December 12, 2017
Saturday, December 09, 2017
Fire sider med årets bøger i Bokmagasinet idag. Vinderen blandt kritikerne er Olaug Nilssen: Tung tids tale. Dealen er at vælge to norske bøger og en udenlandsk. Det sværeste valg stod mellem Angela Nagle og Chris Kraus. To flotte bøger fra Kraus i år, denne og denne. Min varmeste anbefaling, men Nagle er frysende aktuel. Andre gode bøger fra 2017 er Asgar Jorn, Mark Fisher, Kate Zambreno og Jenny Tunedal, Pablo Llambías, Damon Krukowski, Matias Faldbakken, Leonora Carrington, Robert Forster og Maria Alyokhina.
Subscribe to:
Posts (Atom)