Vi har mistet Anthony Bourdain (61). Han hængte sig på sit hotel i Frankrig i torsdags. Jeg kender ham primært fra diverse serier på nettet som virker opdragende i forhold til livsstil. Yes, ægte delicious swagger lifestyle med punkrødder; hvordan spise og hvordan rejse. Style it takes, men ikke style som en f***ing Kardashian. Stil som i ægte menneskeligt engagement og varme. Bourdain ville ikke være et perfekt billede, han ville ikke være uopnåelig, han ville være menneskelig, og han kom i forbindelse med folk, det var hans talent; levende forbindelser. Klart han likte gris og Guinness ekstremt meget bedre end jeg, men selv i hans forelskelse i kød og alkohol var han stadig (eller for det meste) ingen "bro" ... det var intet fællesskab baseret på underlivet, det var baseret på hjertet og sjælen. Se efter, du burde kende forskellen by now, you're a grown-up person. Bourdains programmer handler om mad, lige som litteraturkritikeren skriver om litteratur, men hans kunstbegreb er kulturelt, og det har ingen affinitet til nogen som helst form for poserende overklasse som tidens usmagelige, guldglitrende influencers. Rest in peace. Mere her.