Joaquin Phoenix brænder hul i lærredet i Joker. Strålende soundtrack også, specielt glad for placeringen af Cream og Gary Glitter. Da jeg kom ud fra biografsalen var det som om jeg havde fået overnaturlig lytteevne, en hearing trumpet? De blastede denne vidunderlige sang, og jeg gik mystificeret rundt og troede jeg hørte The Gossip, men genkendte snart Stevie og det sample som er brugt af Destiny's Child og ... ja, The Gossip nærmer sig.

Arthur har noget til fælles med Alt Right boys og de som skyder omkring sig, specielt med tanke på biografskydningen i Aurora i 2012. Filmen handler om at være enten født eller lavet. Arthur har faktisk et sundt følelsesliv, hans respons på omgivelserne er empatisk, men han bliver udsat for meget misbrug. Han har en maske som gør at andre dømmer ham, denne kompulsive latter som viser tilbage til et traume. Er vi født som klovne eller bliver vi til klovne? Et samfunds sygelige interpellation: Where are the clowns? Send in the clowns. Et samfund med social uretfærdighed, massive mængder våben og angstpropaganda fremkalder klovnene. Jeg ser filmen som et slags forsvar for de syge drenge, men ikke et forsvar for fascisme og nihilisme, men for den som misbruges af at sygt samfund og kaldes frem som klovn. The 1% skriger: "They were born!" og klovnene svarer: "We were made!"