"Ved første gangs lesning er jeg fascinert, og vil lese mer, ja, en gjerne hel roman, selv om jeg ikke blir klok på hva Piet tilfører historien om Leonora. Ved annen gangs gjennomlesning minner han selv om en surrealistisk figur, et fantasivesen som kan bringe nyheter fra en dypere sfære. Han blir forfatterens totemdyr i jakten på Leonoras sjel, med kulturarbeiderens urkraft av innsikt og intellektuell selvskading. Gjennom Piet kan Christensen unngå kunsthistorikerens trøtte oppramsing av surrealismens strategier: Hun gjør surrealismen, istedenfor å beskrive den." Dette er noget af det fineste som er skrevet om Leonoras reise og om figuren som jeg kalder Piet. Piet er bygget på en virkelig person, men i modsætning til Helena, hvis historie også finde i bogen, er der ingen spor til den "virkelige" Piet. Mennesker som er tæt på ham har læst hvad jeg har skrevet før bogen kom ud, men de var uden tvivl for sorgtyngede til at "godkende" og jeg forstår at det ikke er nemt. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, og har bare set en meget lille del af denne person igennem en intens tid i 2011. Jeg er imidlertid sikker på at mange, specielt i Oslo, genkender ham, han som skrev kunstkritik og som var musiker. Her er han i 1998.