Pludseligt: Pia Juul. Its my party and I cry if I want to. En anden interesseret sansning. Noget stærkt her, noget der ligefrem kunne være jydsk. Et understated raseri. Svaber dæk. Fædrelandssange. Koøje. Knække mig. Denne duft om onkel Hektor og vi cirkulerer lykkeligt i forundring under krystallysekronen, vi må gribe ind i dette, vi griber ud: Fru Juul! Fru Juul replicerer, igen denne let affekterede ironi, de mørke øjne mod Lille Grævling, kors hvor er hun stor, sådan Dronningestor, tænker Lille Grævling mens Fru Juul på henvendelsen svarer: Jamen! De taler jo dansk! Lille Grævling griner fjollet, føler sig overstadig, føler sig frydefuldt lagt ned. 

A very rude badger på poesifestival i Bergen for 20 år siden. Men Grævling kunne godt lide Pia Juul, som nu pludselig er død, uden nogen som helst form for advarsel, mening eller sammenhæng. Juuls roman Mordet på Halland kom på Samlaget i 2010 oversat af Brit Bildøen. Juul husker jeg som generøs og elegant. Dronningestor. RIP