Anmeldelse i Bøygen #3-4/2020 af Sandra Lillebø: Tingenes tilstand. Tekst her. Det redaktionelle arbejde på teksten blev afsluttet 3. oktober. Fint at andre læsere er optagede af den implicitte diskussion af virkelighedslitteratur i Lillebøs roman, jeg kan imidlertid ikke se at datteren strækker sig meget længere end til det besynderlige mig eller hende-argument, som om moren aktivt havde forhindret hende i at realisere sig selv. Set fra et antipsykiatrisk synspunkt er det datterens holdning til hvad som er normalt ("fredagspizza") som aktivt skaber en yderside som stødes bort som sindssyg. Hvis Lillebø ønskede et inkludere den slags refleksion har hun næppe fundet rette Foucault-citat til epigrafen. 

God bedring til alle mødre og døtre 💜💜💜💜💜💜💜