Friday, February 26, 2021

Hvordan Norge fortæller historien: Det burde være ukontroverselt at påstå at tekster som blev skrevet i slutningen af 90'erne, blandet andet af Hverven og Gulliksen (Virkelighet og andre essays, Oktober 1996) har en del at gøre med en vis optimisme blandt tidens forfattere som skildrede familielivet, og at dette peger frem mod bølgen af autofiktion som senere udviklede sig. 

En tværnational, tværæstetisk fortælling: Selv blev jeg optaget af the real efter at have læst Hal Fosters opgør med Peter Bürgers avantgardeteori i The Return of the Real (October, 1996) som var central i kunstdiskussionerne i slutningen af 90'erne. To danske antologier blev vigtige, nemlig Virkelighedshunger: nyrealismen i visuel optik (2002) og Virkelighed, virkelighed! Avantgardens realisme (2003), begge redigeret af kunsthistorikerne Bodil Marie Thomsen og Britta Timm Knudsen og udgivet på Tiderne Skifter. Her optrådte blandt andet nogle interessante hybridforfattere Claus Beck-Nielsen (nu kendt som Madame Nielsen) og Pablo Llambias som begge virkede mere inspirerede af performance og billedkunst end af de husguder som ellers hersker i det litterære felt. Dette skrev jeg iøvrigt min master om i 2006. 

Bokmagasinet 2021: De bizarre ting begynder først at ske når man får fornemmelsen af at flere kritikere i Bokmagasinet vil forsvare virkelighedsliteraturen til sidste blodsdråbe hvis nogen skulle vove at ytre sig kritisk. Desværre kan det ikke anbefales at bygge en ny religion udaf sit litteratursyn og håbe at dette for evigt skal undtage dig for al kritik.