Måske jeg er blevet bedre til at lytte end sidste vår hvor jeg for alvor begyndte at tune ind på fuglestemmer. Heller ikke
grønirisken er sjælden, men jeg har endnu ikke helt klart identificeret den i mit nabolag ... før idag. At identificere en ny ven er en glæde. Jeg træder ind i en sonisk verden af anderledes kommunikation. Lige da solen stod op igår døde
min mor. Hun var højt oppe på en etage på Herlev Hospital så jeg tror hun mærkede dagens første stråler. Hun rejste bort med dem, men vi er altid sammen, hun er aldrig borte.
