Thursday, February 24, 2022

Støt kulturtidsskrifterne

Vi må kæmpe for kulturtidsskrifternes overlevelse, både i Norge og Danmark. Her om Standart og her om Samtiden og Vagant. Digitaliseringsfantasterne har kuppet idéen om at livet er en ekstatisk rejse mod en gylden fremtid og inkluderer ikke kritikken og tidsskrifterne i planerne, ser det ud til. Smart for nogle, dumt for mange.

Sunday, February 20, 2022

Dan Graham RIP

Den amerikanske kunstner Dan Graham (1942-2022) stak af fra os igår, sikkert mens jeg lå med årets første migræneanfald. Det er bare at gå ret til Ubuweb og se på skattene der, måske først og fremmest den dybt inspirerende film Rock My Religion. Graham var på visit i København i 2018 hvor han udstillede; han så ganske skrøbelig ud dengang, men det var fint at se ham. Jeg har også stiftet bekendskab med hans værker i Malmø under Sonic Youth-udstillingen, i Berlin udenfor Vattenfall og i Lofoten hvor jeg besøgte hans fantastiske spejlværk, tak til Torill som kørte mig der og preppede kunsten så den fungerede efter hensigten. Ian Svenonius fandt en bog af ham på Bergen Kunsthall i 2016 og sad længe og læste i den. Han påstod det var et nyt bekendskab, men jeg troede ham ikke. Du kan sikkert finde denne bog på et bibliotek eller som pdf et sted, anbefales stærkt. 

God tekst fra Arve Rød her





Friday, February 11, 2022

Audiatur Waste Land 10 år

Efter de monumentale år kom Audiatur i kontakt med sine æggestokke, skrev jeg om Audiatur Waste Land som foregik i Bergen for 10 år siden i den ondeste måned, april. Her er min rapport fra festivalen hvor både klimakrise, bærekraftig litteraturproduktion (som man snakkede om fra scenen i Bergen idag), visaregler for poeter i den muslimske verden og kvinderepræsentation blev hot topics. Der er grund til at mindes det vi forsøgte at gøre dengang, i forlængelse af nogle svært vellykkede (socialt, kunstnerisk, intellektuelt) Audiatur-festivaler i BIT Teatergarasjens gamle lokaler. Bergen Kretsfengsel blev i 2012 sublime rammer for diverse aktiviteter, blandt andet den grænsesprængende kakofonioplæsning hvor gæsterne kunne gå rundt i rummet og lytte til poeterne som læste i munden på hinanden en time. Miia Toivio og Marko Niemi (1974-2019) lavede performance i deres udvalgte fængselscelle. Eileen Myles og Aina Villanger forsøgte at læse hinanden i sænk på det mest centrale punkt i rummet. Cathrine, som var i arbejdsgruppen, har indenfor rammerne af sit forlag TransFe:r nyligt udgivet en gendigtning af Eliots langdigt.

Friday, February 04, 2022

Carringtons langhårede visjon

Høyreluren er Carringtons nedsabling av det bestående fullkomment lystig, romanen er først og fremst fandenivoldsk opptatt av å bryte ut av tralten. Kanskje er det mest oppsiktsvekkende med Carringtons langhårede visjon at den fungerer, hun klarer å skape en verden der opprør nytter, uten at det blir for dumt. Hyenesmilet i Høyreluren etterlater også leseren glisende, grådig på noe annet og mer. Norges bedste kritiker læser Høyreluren i Morgenbladet 💜💜💜💜 Vårt Land havde også hjernefest.