Der er desværre ofte lidt af en backlash efter en specielt travl periode. Time to become a zombie, but not quite. Fjernsyn kan stadig være oplysende, og jeg ser dokumentarer. På den anden side af true crime og madprogrammer er der ofte noget som er værd at se hvis man graver dybt nok; doku som er ikke-spekulativ, uden effekter og højt tempo. Nu har jeg set Zac Efrons rejse rundt i Australien Down to Earth sammen med hans buddy Darin. De er sådan emo-surfer-fyre, men de kommer rundt og ser på en del initiativer som skal være med til at modvirke global opvarmning. Så er der en doku om Venedig med den vattede titel I Love Venice, men den er god og handler om et begyndende oprør mod turisme og udvandring. Så er der Blitzed! om den famøse Blitz-klub i London i 80'erne. Boy George og Marilyn ser freshe ud, men jeg er nok mest interesseret i det dokumentariske materiale.