... at en række indkaldte entertainere dårligt forklædt som eftertænksomme æggehoveder skyder fra hoften i en lind grød af pueril salgssnak – »se mig, hør mig!«.

Zangenberg langer ud efter kritikerne og showet fortsætter her.

Man konverserer om den norske udenrigsminister Gahr Støres Solstad-læsning på (...).

Og idag fylder den unge mand, her på min højre side, år -- Hurra.

Grøss & gru! Grøss & gru! I Klassekampens bogmagasin.

Thomas og Claus er i --------------- Iran denne gang.

Bees die while sleeping -- erh, in your beard or something.

My favorite colour is gold.

Sign --------------- here.

Anmeldelse af Stig Sæterbakken: Besøket kan læses her.

Money, money, money -- Mere her.

På visit hos en veninde i Oslo, et fjernsyn kører i baggrunden, en reklame fanger mit blik. Kvinder går stolte og med vrikkende hofter i flok i et demonstrationstog, de bærer skilte med slagord. Er dette 70-talsfeminister? Nejda, dette er kvinder som kræver mere natur, dette er kvinder som vil have hygiejnebind med duft af aloe vera.

Hjemme i Bergen ligger der en kuvert til mig, den er temmelig tyk og udenpå flagrer en bunke farmortrusser mod blikket der iagttager: kast dine grimme trusser som du bare bruger én gang om måneden, fine trusser all year long!

Bindet har nye vinger og trusseindlægget (som også følger med i pakken) er smalt nok til g-streng -- Og! Med det føromtalte som-en-frihedens-hvide-due-flabrende bind følger sandelig en lille vådserviet (ja, du har gættet det) med duft af aloe vera, jeg demonstrerer! Jeg har noget jeg vil sige! Jeg vil have mere natur! Jeg vil tørre min fitte i aloe vera og dermed være mere naturlig.

Farlig litteratur? Uff, nei, det er sånt begrep jeg ikke klarer å tage på alvor lenger. Akkurat som "ubehagelig" ble et hedersord på 80- og 90-tallet, når man snakket om litteratur. Slike ting forteller som regel mest om rådende smaksoppfatninger og om parnassets ønske om å omfavne det subversive. Når farlig litteratur og ubehagelig litteratur blir etterspurt, er det fordi det finnes et marked for det, fordi det er blitt noe man kan selge eller noe man kan sole seg i glansen av. Siger Stig Sæterbakken i Bokvennen litterært magasin 2/2006 --------------- Like wow, this shit is all news to me.

Alle som skriver noe, er både forberedt på og vil gjerne ha uenighet, men Søbyes virksomhet bekrefter bare at den intellektuelle krisen i Norge er blitt svært alvorlig. Selv er jeg gammel nok til å tåle nesten hva som helst, men ikke alle som skriver, er gamle nok, desillusjonerte nok. De som i fremtiden blir utsatt for signaturen Søbye, skal vite det mange allerede vet, at slik litteraturkritikk ikke er i stand til å pisse hull i en eneste stein.

Litteraturprofesor ved Universitetet i Bergen Erling Aadland svarer igen på Espen Søbyes anmeldelse af hans bog Farvel til litteraturvitenskapen i Klassekampen hvis splinternye bogmagasin som kommer hver lørdag ikke gør meget væsen af sig på KKs netside som, hvis man fx sad i Danmark, ser omtrent så sexy ud som jeg forestiller mig LO-Bladets netsider kunne tage sig ud.

Øystein har billeder fra arrangementet på Bien Bar i onsdags.

Velkommen til sandkassen, der så vidt jeg ved er den første "corporate" litteratur-blog i Danmark. Siger Tue her.

Kritiker --------------- her.

Letter to Iran --------------- her.

Rødt æg

Ægget, jeg kogte imorges, sprang itu.
Det vidste jeg ikke, æg kunne.
Æg som bomber. Nej. Bomber har ikke, som æg,
blommer at have det som i. Som om
man overhovedet var indeni
og ikke udenfor og overfor og mellem
med forskellige æg i hår og skød og mund, sådan,
kløende, blødende, sulten, som man er
eller bliver igen og igen. Som om
man ikke hang sammen
med forskellige sammenhænge, sammen-
hængende eller usammenhængende, eller:
I sin oprindelige form synes krigen i høj grad at være en luksus.
Og andetsteds hos Bataille: øjeæbler, testikler;
ægget, som forskyder sig ... Jeg er i det mindste
ikke gravid. Og lusene elsker mig
for mit søde blod.
Et hjerte, i et loveletter,
stumt som et rødt æg.

Tilfældigt udvalgt fra Mette Moestrup: Kingsize

Not --------------- you again.

Anmeldelse af Lars Ove Seljestad: Bastard kan læses her.

Anmeldelse af Matias Faldbakken: Kaldt produkt kan læses her.

Der var vældig stærk solskin i køkkenet, jeg så op på Audun, han havde to ansigter. Vi sad nederst i gangen og ventede på en taxi, jeg havde en sort T-shirt over hovedet, den dækkede ansigtet. En dame kom fordi, hun havde piller som hun havde købt på recept samme dag. Efter en time sov jeg næsten, havde ikke så ondt mere.

The Oslo blues ifølge Mazen Kerbaj her.

Very --------------- nice.

I really have to spell it out for you, don't I?

Berlinske Tidende 7. september 2006

Historien om en fredelig dreng

PÅ AFVEJE. 18-årige RD er blandt de syv terrormistænkte fra Vollsmose. Hans venner og familie beskriver ham som en fredelig dreng, der i stigende grad er blevet opslugt af islam. Og at hans fængsling skyldes denne udvikling.

Af Jens Beck Nielsen

Natten mellem mandag og tirsdag kulminerede to års tiltagende orientering mod islam for 18-årige RD. Med trukne pistoler sparkede politibetjente døren ind til hans mors lejlighed i Vollsmose i Odense. RD, storebroren og moren blev lagt i håndjern, mens de to yngere søstre så på.

Og så videre -- Den citerede avisartikel fortsætter ufortrødent helt til sidste punktum med at spørge: hvad gik galt med RD? Til slut i teksten bryder RDs mor sammen og siger: Han er en god dreng. Han går meget op i religion, men han ville aldrig gøre nogen fortræd.

Hm, men hvis jeg nu var en marsmand som bare så denne artikel så ville jeg naturligt nok tænke: Nåda! Der er ikke religionsfrihed i Danmark, politiet buster din dør hvis du *i stigende grad* vover at lade dig opsluge af islam. Hm-hm.

Og her har vi en fin orange bog: Kulturkanon. Så skal vi se om marsmanden lærer sig mere om Danmark gennem denne.

Imorgen synger jeg den her sang til mig selv.

He opens his mouth -- out spills a voice that sounds like water feels.

Anmeldelse af Hanne Ørstavik: Kallet - Romanen kan læses her.

The Danbolt Building Is Now Open To The Public here.