Et postkort. Præcis en uge efter ankomsten er det endelig lykkedes mig at komme online hjemme. Problemet nu er et arbejdsbord. Bordet i køkkenet var fint indtil diverse ledninger bandt mig næsten uløseligt til stuen, resultat: et lavt sofabord der brækker ryggen på mig - Ikea, forvent besøg.

Jeg så en hjort imorges! Har et fint autentisk svensk naturlandskab ret udenfor vinduerne, med grantræer og sporadiske klippestykker. Stedet er ellers en typisk sattelitsump, men ingen højtragende betonklodser her, husene er lave og arrangeret i små gårde. Interiøret ligner et mix mellem hedengangne bedsteforældres residenser i henholdsvis Nordsjælland og Nordjylland. Med et strejf af tyrkisk, noget med belysningen og minimalismen bringer mig på den tanke.

Den største irritation er den fordømte T-bane som jeg tilsyneladende er afhængig af. Jeg mener, sidde på sin flade røv: se intet, betale en masse? Nix, no go. T-banens interiør tryller sig om til gule birkestammer på lysegrå baggrund med blåspættede mospuder imellem for mine øjne. To orange papæsker under armen hjem fra Södermalm idag, kabelmoden og løbesko: grundlaget for fart.