Sunday, January 16, 2005

Nu har jeg igen drømt om John Erik Riley. John Erik Riley havde imidlertid en mindre rolle end sidst, no speaking part. Jeg og en gruppe piger (blandt andet Irene) var på en slags havefest. Der var til min overraskelse to niveauer, adskilt af et par trappetrin. Vi sad under en teltdug og fik serveret rester. John Erik Riley var der, ude i haven. John Erik Riley var lissom større fysisk og havde en rar frisure: flettede dreads i nakken og resten af det lange hår strøget bagover. Typemæssigt ville jeg karakterisere John Erik Riley som biker-agtig. Renberg var der også: han var meget lille og havde et rundt grinende ansigt med briller og fregner. Pludselig var vi på en færge, eller rettere, på en måde stod vi i vandet rundt om færgen (mens vi var på den?) -- Så hørte vi et dumpt brag (et isbjerg?) dybt i skroget. Færgen gik ned for øjnene af os, det gik meget hurtigt. Det næste jeg ved er at mig og Irene og et par piger havde reddet os ind i en firkantet metalbox. Det var gruopvækkende at mærke bølgerne mod boxen, vi blev kastet rundt. Så kom den fantastiske lyd da boxen skrabede mod stranden.