Kritik nummer 172 er på gaden. Klaus Rothstein skriver følgende i en anmeldelse i Weekendavisen, inklusiv et langt tankevækkende citat fra lederen, skrevet af de to redaktører Isak Winkel Holm og Frederik Stjernfelt:

"Lederen konstaterer, at alle og enhver pludselig udbreder sig om værdien af danske, kristne værdier, ganske som fanatiske muslimer tager religionen på sig som en etikette, der definerer hvem de er. Og så kommer et af de mest præcise opgør med tidens hysteriske jagt på værdier og identitet, som jeg mindes at have læst:

"Vil man forsvare oplysningen som politisk projekt, må man derfor ikke bare kæmpe Voltaires klassiske kamp mod den infame religiøse dogmatisme. Man må først og fremmest bestræbe sig på at holde den politiske debat fri for identitetspolitiske argumenter fra begge politiske fløje. Det er nødvendigt at insistere på, at det politiske fællesskab forudsætter en abstraktionsproces, der forvandler os til almindelige mennesker, dvs. til samfundsborgere renset for spraglede etniske, religiøse og seksuelle præg - som det står os frit for at udleve i privaten. Når den politiske almenvilje træffer en beslutning, gælder den for os alle i vores egenskab af helt almindelige og i en vis forstand identitetsløse mennesker."

Det identitetsløse menneske - ja, det er i grunden en skøn tanke, som gør op med al den ørkesløse snak om kanoner for dit og dat, som vi ikke kan leve uden, fordi vi ikke kan møde globaliseringen og de fremmede, hvis vi ikke først kender vores egne rødder og den kulturelle facitliste. Det er i den grad identitetspolitikken, der har fat i den lange ende i disse år, og Samfundsborgeren har lange udsigter til en renæssance"

Kritiks seneste leder ligger her og jeg forstår stadig ikke et pluk af den.