Som led i Susannes fortsatte studier af de små kosebamse-avantgardister situationisterne har hun nu fået fingre i Simon Fords definitive skridt mod popularisering The Situationist International - A User's Guide som stod og lyste midt i kunstboghylden på Arnold Busck den anden dag.

Dette er en LÆKKER udgivelse, vi taler altså virkelig Prada-Meinhof hér, revolutionary chic. Ford begynder bogen med at erklære situationisternes indtræden i kunsthistorien som et faktum og betegner sin bog som "the first accessible and concise guide to the group" - hans bog er et "starting point" for den forvirrede læser som ikke ved hvor hun skal begynde. Tak, så pædagogisk!

Jeg læste videre med skepsis, men blev glad da Ford lidt senere skriver at fokuseringen på Debord som en slags leder af situationisterne er "problematic" og morer mig over hans afvisning af Malcolm McLaren og Tony Wilson som "Pop Situationists" - at dette følges af et fint Debord-citat har alligevel en vis effekt. Siger vi, og læser nysgerrigt-skeptisk videre i A User's Guide:

Guy Debord i 1961: "Revolution is not "showing" life to people, but making them live. A revolutionary organisation must always remember that its objective is not getting its adherents to listen to convincing talks by expert leders, but getting them to speak for themselves, in order to achieve, or at least strive toward, an equal degree of participation."