Bukdahl om Storholmen her. LB skøjter elegant udenom de direkte fornærmelser: Kvindelig konkretisme er en hyper-patetisk praksis, der kun lykkes, når hysteriet tages bogstaveligt som en hieroglyfisk tango på glatis!

Or both? Leser man Lund som ideolog med grumsete preferanser for det gamle bondesamfunnet, mister man fort av syne den kunstneriske rammen for hans spekulasjoner. Leser man Lund som subtil retoriker, kan man kanskje kvitte seg med de mer ubehagelige sidene ved hans essayistikk. Men samtidig vil man nøytralisere essayistens egen risikovilje.

Ingunn Økland om Thure Erik Lunds H Press-bog Språk og natur her.

I Berlin oplevede de en magisk forelskelse. De gik rundt i byen, overnattede i bz-huset Kukuck og tog næste dag ud til Tiergarten for at mødes med de øvrige fra selskabet. Sammen med dem overværede de aftenens udendørs koncert med Bowie, der foregik på et amfiteater lidt uden for byen. Bowie spillede det samme program som i Gøteborg, men her var atmosfæren langt bedre, og der var en langt bedre kontakt mellem musikere og publikum. Efter koncerten blev Strunge og Cecilie i Berlin endnu nogle dage, hvor de opholdt sig i bz-miljøet. De festede, sprudlede og følte sig helt oppe på barrikaderne. Derefter rejste de sammen tilbage til København, hvor deres forhold fortsatte med at blomstre.

Hvad er dette? En guldromen for bz-ere? Nej, læseren har opdaget det: "Strunge og Cecilie" - Dette er et uddrag fra en bog jeg købte i Københavns lufthavn for ikke længe siden. Den rimeligt elendigt skrevne (men ikke u-underholdende, bemærkede hun dystert) Michael Strunge-biografi, udgivet på Lindhardt & Ringhof i 2001, var til salg for bare 40 kroner.

Gratulerer Jørn Berget, med den fine hat og de 100.000! En vaskeægte ex-Grønn Kylling-forfatter (GK21) vinder forlaget Damms digtkonkurrence! Så er det ud at købe ny løvsav.

Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr Flickr

Billederne står klart og så flimrer de, et brus af hvide og sorte prikker. Der er kun én dreng i verden, én dreng med hundrede ansigter. Hun ser ham altid og han er aldrig der. Every sha la la la la…

Asiatisk i Vælde er Angsten.
Den er modnet med umodne Aar.
Og jeg føler det dagligt i Hjertet,
som om Fastlande dagligt forgaar.

Men min Angst maa forløses i længsel
og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
og mod Nils-Øivind Haagensen og pludselig Død.

(...)

Tom Kristensen (1930)

En-de-lig er netsiden for Oslo Poesifestival oppe. Og her ligger der Brag-billeder, baby -- Å, det var godt. Jeg ville ønske vi kunne have inviteret hele verden -- Og her ligger så CYFs billeder fra weekendens Bergensbrag i København. Hvor imellem beviset findes på at selv Tigerklør skal have flinke folk til at bære sig hjem på et tidspunkt.

Bergensbrag / København er ikke mange dage væk! Her er den fine plakat som Øystein designede for første Brag i 2003. Håber vi ses, dørene står på klem.

Verdens bedste norske poesifestival.
Au. Audiatur. Tag en tur. You know the drill.

Never say never: – Du har selv skrevet hovedoppgave om Dag Solstad. Har dere gjort noe galt dersom den nye Solstad dukker opp på et uavhengig forlag, for eksempel H Press eller Gasspedal, og ikke Gyldendal?
– Først og fremst er det vel maktpåliggende at den nye Solstad faktisk dukker opp … Hvis det viser seg, om ti år, at alle de spennende debutantene er utgitt på for eksempel Gasspedal, bør vi selvfølgelig gå i oss selv. Men det er lite sannsynlig. Småforlagenes fortrinn er at de har en egen nærhet til litteraturen, og at de står for en slags avantgardisme. Samtidig hadde det vært synd for litteraturen, for leserne, og for forfatterne, dersom det bare fantes slike forlag. Mange lesere føler seg ikke hjemme i den litteraturen de utgir, liksom mange ikke føler seg hjemme i alle våre utgivelser. Det er helt naturlig. Men det er derfor vi trenger begge typer forlag.

Gyldendals skønlitterære redaktionschef Kari Marstein interviewes af en BW i ugens MB.

It is not who you are, but what you do that defines you. Batmans performative livsmotto tager afstand fra væren, navn og billede for at hengive sig til ren bliven-flagermus, ren flux i batmobilen - men selvfølgelig også til sin mission -- At se plakater på størrelse med skyskrabere i NYC i juni, med Batman Begins, og vældet af små flagermus mellem husene, på billedet og næsten konkret også, mellem NYCs über-gotiske bygninger, var perfekt. Lige så perfekt som titlen Batman BEGINS: ville den film ikke helt sikkert have heddet The Birth of Batman for nogle år siden? Batmans motto om handling udtrykkes i titlens enkle og effektive BEGINS, short & sweet, intet ursprung, bare begynder, Batman begynder.

Det mest opprørende var altså ikke påstandene om at vi kanskje likner dyrene. Langt mer sjokkerende, for ikke å si obskønt, er det at en filosof bruker et faglig seminar på noe så ikke-prinisipielt, partikulært, privat og subjektivt som sitt forhold til én enkelt katt, uten samtidig å insistere på at det ligger noen universelle innsikter i fortellingen.
For hvor blir det av den systematiske, filosofiske tanken hvis katteeksemplet bare handler om en konkret, intim situasjon, og ikke om noe generelt dyrisk eller menneskelig? Bedre blir det neppe av at la chatte på fransk uformelt kan betegne det kvinnelige kjønnsorgan. Det er kanskje dette de frykter, de som påstar at "å lese Derrida er som å kikke på seg selv med et rumpespeil", eller at "Derrida må møtes med motstand 24 timer i døgnet": De frykter at den rene, prinsipielle tenkningen skal rotes til av private innfall om katter, fitter og morgener på badet.

Jacques følte at hans kat kiggede på ham en morgen på badeværelset og tog oplevelsen med på seminar, i filosofisk form -- Tigerklør siger: Hurra, der er både katte og Derrida i Hanne Andrea Kraugeruds MB-tekst denne uge!