Det er mærkeligt at se på Kate Bush. Hun er altid i stereo, en vældig aktiv dobbeltkommunikation, et sprog suppleres med et andet, med kroppens, og volumen kan sprænge både højtalere og billedskærm. Inspirationen, fortæller hun igen og igen, stammer fra Lindsey Kemp, mimeartisten, hun trænede hos ham. Mime, mimesis, hun oversætter, hun agerer.

Hun virker opslugt, ubevidst, det udtryk hun finder frem (store øjne, fortryllet stirrende eller med sænkede øjenlåg, lots of lips) ramler ind i noget stereotypt, ramler ind i medieoverfladen. Men ved hun eller ved hun ikke? Eller måske hun både ved og ved ikke? Hvilket støtter op om det første indtryk, at hun er to steder på én gang, knowingly showing herself in a state of unknowing.

Men kan hun sprænge mediet? Det afhænger også af hvem som ser, hvordan de ser og fra hvilket punkt i tiden de ser. Udtrykket dikteres af sangen siger hun igen og igen, der er en enorm autoritet her, en autoritet som man kan underlægge sig (choice, what choice), en autoritet som også kan afsløres som en sandhedspåstand, som kan vrides til parodi.

I videoen til Babooshka (1980) danser KB med en kontrabas. Hun
er to personer, sort og sorgfyldt og så har hun også et andet ansigt, som sangen fortæller det, hun klæder sig ud for at teste sin mand. Inde i kontrabassen (som før personificerede manden) dukker det andet ansigt op, en slags ukrainsk warrior queen. Den fulde forvandling rammer som en bombe, KB oplyst bagfra er med ét en sølvglitrende ukrainsk warrior queen, med ikke så få spidse våben
i hånden og bundet til kroppen.

I et live-klip fra samme år optræder KB i et TV-show hvor bandet Dr. Hook er værter. Hun er nu klædt i en dragt som skiller hendes krop i to, en sort usynlig og en gylden, synlig del. Da hun har optrådt og returnerer til sofaen hvor bandet sidder gennemføres et slags interview. Det vil sige, KB får ikke et ord indført. Gutterne hengiver sig til angstfyldte jokes, hvilken side af hende skal de tale til? Der er spikes on her dress, man kan stikke sig på hende.

Året før optræder KB i et andet TV-show, værterne er ABBA. Björn og Benny introducerer hende, de gosher over hvor amazing denne mys- tiske kvindes dans, stemme og ikke mindst looks er. Is it a bird, is it a plane, is it a tree? No, it's a Bush. Hvorefter KB fremtræder som en lille prik i cirkusmanegen og synger Wow (1979):

Her er KB en skuespiller der signerer autografer i luften, hun viser repetition, time and time again, hun agerer teatralitet, fascination. Vi tænker et øjeblik på de to kønsløse tvillinger i blå satin, Björn og Benny. KB tilintetgører dem når hun, very knowingly, synger "He's too busy hitting the vaseline" mens hun klapper sig på bagen.

I 1985 udgiver KB sangen Cloudbusting og er i den forbindelse gæst i et TV-show ved navn Nightflight. Det går ikke helt godt. KB giver et langt svar på hvorfra inspirationen til sangen stammer, men lyd- manden er ikke tilfreds. Vi ser KBs ansigt mens hun stirrer på folkene i studiet, de piller ved hendes tøj som var hun en fuldstændig død genstand og diskuterer hvad der kan være galt.

Siden går hun igang igen med sin historie, måske hun støtter sig til et manuskript? Hun kigger ned af og til, kigger op når hun har fanget tråden igen, får dreamy eyes et øjeblik, magien virker, blegner, virker, blegner.

[...]

Se også efter sangene Suspended in Gaffa, Them Heavy People, Wuthering Heights i flere versioner, The Man with the Child in his Eyes, Army Dreamers, There Goes a Tenner, Moving, Egypt, Symphony in Blue, December Will Be Magic Again, Room for the Life og Sat in your Lap derude. Her kan man så rense sine ører bagefter.