Jeg må bare sige det som det er, Bergens Institut for Psykogeografisk Undersøgelse har ligget stille en tid nu. Vi har siden 1999 med ujævne mellemrum forsøgt at kortlægge udviklingen i havneområdet, her er rapporten fra vores sidste besøg med kamera i hånd. Et heldigt og i god ånd helt tilfældigt og uofficielt møde på Puddelfjordsbroen en regnfuld midnat i et påsketomt Bergen bekræfter at vi ihvertfald er to aktive medlemmer i BIPU.
Områder hegnes ind og renses op og privatiseres for business med lynets hast, hvad sker der fx med den store 3-etagers bygning som er skudt op langs Nonnestien med nydelig udsigt til Ulriken? Typisk ambient bygning, tæt på vand, må falde ind i miljøet, let understel af glas og en overbygning af råt træ og endnu mere glas. Intet skilt er i sigte, kan det virkelig være et splinternyt asylcenter?
Nul dokumentation forefindes endnu, men til gengæld så har vi her en fin linie, et (øh) varmearbejde og et par signaler (her og her) som henviser til hvad befolkningen eventuelt kan more sig med.