For another half hour we just stood there, alive in Iran! in the middle of a large, vast, echoing arrival hall, until finally the single bordeaux plastic telephone residing on the single table in the middle of the echoing hall suddenly rang -- Mere her.

Therese Tungen anmelder Hvedekorn i Klassekampen.

Åh, at flygte til Spanien, til Norge, ind i astralkurser, ind i den store kærlighed. På den anden side: Hvor ellers skulle man flygte hen? --------------- Siger Nexø om Llambias her.

Hello Oslo! Gå på fest med verdens fineste Fabrik.

Temperatur --------------- i kommentarfeltet her.

And it makes me wonder. Jeg blev i 1999 udsat for tekstgennemgang v/Ole Robert Sunde, det er noget jeg aldrig glemmer. Jeg lo & lo & lo, næste dag fik jeg et angstanfald. Jeg lo måske så meget fordi, mens Sunde læste min tekst og plukkede den fra hinanden ord for ord, sætning for sætning, så så jeg for mig hvordan han hoppede på teksten indtil den knækkede sammen under ham, som glas eller is eller som et lille skelet af en slags.

Jeg har to små udsagn jeg gerne vil hoppe lidt på idag. Det ene findes her ("Forfatteren [Maja Lee Langvad] er selv af anden etnisk herkomst, hun bruger sig selv og sin baggrund meget direkte, men bogen er hverken "etnisk frelst" eller navlepillende.") og det andet findes her ("Faktisk roser de hende [Mette Moestrup] for det samme, [...], at skrive en feminisme uden forurettelse ... ". Det vil sige, ifølge danske litterater kan man gerne være etnisk, men ikke etnisk frelst og man kan gerne være feministisk, men ikke feministisk og forurettet. Join me on this wild train of thoughts.

Hvad er det begge udsagn gør? Jo, de opdrager. Den eventuelle negativitet der risikerer at strømme ud af en anderledes erfaring gives plads, men den må artikulerer sig forståeligt, indenfor den parlamentariske orden. Den kan ikke bare sprænge sig i luften, dadadada- BOOM, som en anden selvmordsbomber, den må træde ind i den symbolske orden og derfra artikulere sig klart og behersket om sig selv.

Krigen mod terror er et fint udtryk, det betyder faktisk krigen mod det frygtelige. Men hvor vover jeg blot at tænke at disse to udsagn kæmper i krigen mod det frygtelige? Fordi de, som jeg ser det, er udsagn som ønsker sig at Det Andet skal holde op med at være Andet, altså være Andet på sin måde, med det ubehag der nu kan risikere at følge med.

Feministen kan ikke være forurettet, doesn't look nice, og den etnisk belastede, altså den som har erfaret sin etnicitet som tragisk, må lægge tragikken bag sig: vi kan rumme begge, men kun hvis de først tømmer sig for alle ubehagelige følelser som vi ikke ved hvad
vi skal stille op med.

Pablo Henrik Llambias bruger udtrykket "The Scandinavian difference levelling engine" (i kataloget "Fundamentalisms of the New Order") om de socialdemokratiske visioner om lighed som fra 60-tallet til 80-tallet var med til at forme Danmark. Fukuyamas nyliberalistiske hovedværk The End of History and the Last Man er også en difference levelling engine. Dette er efter sigende Bush-administrationens Bibel, en Bush-administration hvis sprogbrug på imponerende manifest vis har gjort sig til Sandhed i Danmark.

Fukuyama beskriver i sin bog hvordan et liberalt verdensomspændende demokrati venter for enden af historien, noget som betyder the end of difference. Men er det ikke netop disse visioner om lighed i verden som terroriserer os nu, løven skal hvile side om side med lammet, som i Paradis -- But oh, what horror.

For forskel findes jo, bare se ind i din hamsters bedende øjne, dyreblikket, en mand erfarer dette i Cortazar-novellen om den mystiske fisk axolotl, der er en fare der, ja. For blikket kan trække dig over ... hvor frygteligt ... bekæmp det.

No no no. I say Hit me baby, one more time.

Igår var jeg på seminar i sammenhæng med denne udstilling som nu er i Bergen. Lad mig i det følgende nedskrive et par noter i henhold til tre af oplæggene på seminariet -- Obs! Der var yderligere to oplæg plus en kommentar og jeg var ikke til stede ved den afsluttende debat. Se iøvrigt også McAlinden og Røeds kommentarer på sidstnævnte link.

O. Howell holdt oplægget med den interessante titel: “Skateboarding through the neoliberal city: architecture, youth culture and the cultivation of flexibility”. De to ord vi skal lægge mærke til her er "neoliberal" og "flexibility" -- Skaters kultiverer flexibilitet i den nyliberalistiske by, på den måde at hvor der er skatere er der coolness og hvor der er coolness er der business. Det forventede (med kriblen i maven) modsætningsforhold bliver altså hos Howell til en produktiv relation, men han siger: Skaters are consumers of architechture without engaging in the buildings productive functions. Og vi får at vide at: corporations design people out of these plazas, de vil ikke betale for vedligeholdelse. Men at skaterne alligevel er der, gør at vi kan sige (puha!): Skaters formulate a critique of how space is distributed, they form a critical exterior to the corporate plazas.

J. Weyland er mere melankolsk anlagt end det, han taler om skaternes relation til kunstverdenen. Vi får straks en følelse af udnyttelse, af vold her. Stemmen er træt, noget er autentisk og bliver føkket med af noget inautentisk. Der er noget homoerotisk over kunstverdenens interesse for skaterkulturen, siger Weyland. Kunstverdenen (som selvsagt er homo) befamler den unge skater som selvsagt (jeg tolker den triste, let irritable stemme) er real, altså straight. Weylands stemme bliver til en melankolsk summen, jeg slutter at lytte ... zmmmmm ... coopted ... zmmmmm ... woman artist ... zmmmmm.

Kurator J. Ekeberg entrerer scenen, vi forventer syntese by now. Ekeberg taler om blurring of categories, han er ikke bange for design: Kom an, design! I en kunsthal mixes kunsten med the everyday, sådan bringes den til folket. Ekeberg læser (med stort tryk, temperamentet lurer) fra anmeldelser af udstillinger, kritikerne are borderguards against transgression, kritikerne are policing the borders of art and the everyday. Og Ekeberg siger ja, at kuratere visuel kultur ("diskursive kunstudstillinger") er en praksis som er i sin opstartsfase -- for hvordan med relationen til fx skateren, det er måske kunsten?

Udstillingen er både critical and a celebration, siger Ekeberg og jeg går ud af rummet, ud på gaden, forbi et butiksvindue, ser den fineste T-shirt som lyser med sit brilliante design, den er hvid og der står: I [heart] skate, men udsagnet er streget over, der står med orange: cliché. Alligevel er de to udsagn fuldt synlige, ligeværdige: den tragiske kærlighed ("autentisk") og den parodiske, drillende - helende - negation.

Kritikeren --------------- The New Hot?

Anmeldelse af Brit Bildøen: Mitt milde vesen kan læses her.

Ari Behn har altså utgitt romanen Entusiasme og raseri hvor han åpent refererer til seg selv og andre reelle personer. Og mens landets kjendisredaksjoner strever med å takle denne nye litterære trenden, har kritikerne møtt boken med en kjelkete form for psykologisk mo- ralisme. "Selvopptatthet" er denne uken blitt opphøyet til et eget litterært kriterium.

Lena Lindgren i MB om den nye! hotte! litterære! trend! Ugebladsavantgardismen

... at en række indkaldte entertainere dårligt forklædt som eftertænksomme æggehoveder skyder fra hoften i en lind grød af pueril salgssnak – »se mig, hør mig!«.

Zangenberg langer ud efter kritikerne og showet fortsætter her.

Man konverserer om den norske udenrigsminister Gahr Støres Solstad-læsning på (...).

Og idag fylder den unge mand, her på min højre side, år -- Hurra.

Grøss & gru! Grøss & gru! I Klassekampens bogmagasin.

Thomas og Claus er i --------------- Iran denne gang.

Bees die while sleeping -- erh, in your beard or something.

My favorite colour is gold.

Sign --------------- here.

Anmeldelse af Stig Sæterbakken: Besøket kan læses her.

Money, money, money -- Mere her.

På visit hos en veninde i Oslo, et fjernsyn kører i baggrunden, en reklame fanger mit blik. Kvinder går stolte og med vrikkende hofter i flok i et demonstrationstog, de bærer skilte med slagord. Er dette 70-talsfeminister? Nejda, dette er kvinder som kræver mere natur, dette er kvinder som vil have hygiejnebind med duft af aloe vera.

Hjemme i Bergen ligger der en kuvert til mig, den er temmelig tyk og udenpå flagrer en bunke farmortrusser mod blikket der iagttager: kast dine grimme trusser som du bare bruger én gang om måneden, fine trusser all year long!

Bindet har nye vinger og trusseindlægget (som også følger med i pakken) er smalt nok til g-streng -- Og! Med det føromtalte som-en-frihedens-hvide-due-flabrende bind følger sandelig en lille vådserviet (ja, du har gættet det) med duft af aloe vera, jeg demonstrerer! Jeg har noget jeg vil sige! Jeg vil have mere natur! Jeg vil tørre min fitte i aloe vera og dermed være mere naturlig.

Farlig litteratur? Uff, nei, det er sånt begrep jeg ikke klarer å tage på alvor lenger. Akkurat som "ubehagelig" ble et hedersord på 80- og 90-tallet, når man snakket om litteratur. Slike ting forteller som regel mest om rådende smaksoppfatninger og om parnassets ønske om å omfavne det subversive. Når farlig litteratur og ubehagelig litteratur blir etterspurt, er det fordi det finnes et marked for det, fordi det er blitt noe man kan selge eller noe man kan sole seg i glansen av. Siger Stig Sæterbakken i Bokvennen litterært magasin 2/2006 --------------- Like wow, this shit is all news to me.

Alle som skriver noe, er både forberedt på og vil gjerne ha uenighet, men Søbyes virksomhet bekrefter bare at den intellektuelle krisen i Norge er blitt svært alvorlig. Selv er jeg gammel nok til å tåle nesten hva som helst, men ikke alle som skriver, er gamle nok, desillusjonerte nok. De som i fremtiden blir utsatt for signaturen Søbye, skal vite det mange allerede vet, at slik litteraturkritikk ikke er i stand til å pisse hull i en eneste stein.

Litteraturprofesor ved Universitetet i Bergen Erling Aadland svarer igen på Espen Søbyes anmeldelse af hans bog Farvel til litteraturvitenskapen i Klassekampen hvis splinternye bogmagasin som kommer hver lørdag ikke gør meget væsen af sig på KKs netside som, hvis man fx sad i Danmark, ser omtrent så sexy ud som jeg forestiller mig LO-Bladets netsider kunne tage sig ud.