Igår var jeg på seminar i sammenhæng med denne udstilling som nu er i Bergen. Lad mig i det følgende nedskrive et par noter i henhold til tre af oplæggene på seminariet -- Obs! Der var yderligere to oplæg plus en kommentar og jeg var ikke til stede ved den afsluttende debat. Se iøvrigt også McAlinden og Røeds kommentarer på sidstnævnte link.

O. Howell holdt oplægget med den interessante titel: “Skateboarding through the neoliberal city: architecture, youth culture and the cultivation of flexibility”. De to ord vi skal lægge mærke til her er "neoliberal" og "flexibility" -- Skaters kultiverer flexibilitet i den nyliberalistiske by, på den måde at hvor der er skatere er der coolness og hvor der er coolness er der business. Det forventede (med kriblen i maven) modsætningsforhold bliver altså hos Howell til en produktiv relation, men han siger: Skaters are consumers of architechture without engaging in the buildings productive functions. Og vi får at vide at: corporations design people out of these plazas, de vil ikke betale for vedligeholdelse. Men at skaterne alligevel er der, gør at vi kan sige (puha!): Skaters formulate a critique of how space is distributed, they form a critical exterior to the corporate plazas.

J. Weyland er mere melankolsk anlagt end det, han taler om skaternes relation til kunstverdenen. Vi får straks en følelse af udnyttelse, af vold her. Stemmen er træt, noget er autentisk og bliver føkket med af noget inautentisk. Der er noget homoerotisk over kunstverdenens interesse for skaterkulturen, siger Weyland. Kunstverdenen (som selvsagt er homo) befamler den unge skater som selvsagt (jeg tolker den triste, let irritable stemme) er real, altså straight. Weylands stemme bliver til en melankolsk summen, jeg slutter at lytte ... zmmmmm ... coopted ... zmmmmm ... woman artist ... zmmmmm.

Kurator J. Ekeberg entrerer scenen, vi forventer syntese by now. Ekeberg taler om blurring of categories, han er ikke bange for design: Kom an, design! I en kunsthal mixes kunsten med the everyday, sådan bringes den til folket. Ekeberg læser (med stort tryk, temperamentet lurer) fra anmeldelser af udstillinger, kritikerne are borderguards against transgression, kritikerne are policing the borders of art and the everyday. Og Ekeberg siger ja, at kuratere visuel kultur ("diskursive kunstudstillinger") er en praksis som er i sin opstartsfase -- for hvordan med relationen til fx skateren, det er måske kunsten?

Udstillingen er både critical and a celebration, siger Ekeberg og jeg går ud af rummet, ud på gaden, forbi et butiksvindue, ser den fineste T-shirt som lyser med sit brilliante design, den er hvid og der står: I [heart] skate, men udsagnet er streget over, der står med orange: cliché. Alligevel er de to udsagn fuldt synlige, ligeværdige: den tragiske kærlighed ("autentisk") og den parodiske, drillende - helende - negation.