I den forstand må kritisk tænkning i modsætning til politisk tænkning opfattes som en tænkemåde, hvor noget optræder i noget andet og forstyrrer det eller tildeler det en vis uligevægt, en vis ustabilitet. En politisk tænkemåde kan aldrig være ustabil, fordi den altid er hjemme i sig selv og udelukkende betragter 'det andet synspunkt' som selve modstanderen. Den er med andre ord ikke sammensat som den kritiske tænkning, der har indarbejdet dette 'andet synspunkt'. Litterært set betyder det da, at den litteratur, der er mest sammensat - sprogligt, sansemæssigt, erkendelsesmæssigt - også er den mest kritiske.

Siger Niels Frank på side 249 i Alt andet er løgn.