One has to ponder. Nu hvor selveste Jonny Halberg har skrevet et værk som kan kaldes selvbiografisk fiktion så er det vist på tide at sætte sig ned og grunde alvorligt over tingene.



I et interview med den amerikanske (og idealistiske, skal vi tro Herr Wold) language-poet Michael Palmer tegner han og interviewer Niels Frank en linie mellem to essays af Roland Barthes (som vi kender og elsker dem i deres engelske oversættelser): "The Death of the Author" og "From Work to Text" -- Palmer siger da følgende (og vi kan alle ånde lettet op, os som troede at nogle onde gremlins havde tryllet hele verden væk):

"Resultatet er ikke, at den selvbiografiske information forsvinder, men at den omdannes til noget andet. Vi mente aldrig for alvor, at forfatteren var død, eller at jeget ikke var noget, der skulle be- mærkes, med dets forskellige erfaringer. Det ville virkelig være en slags åndløs fortrængning. Det, man følte, der var behov for, var en slags ny undersøgelse af den ideologi, der var fremherskende om- kring jeget i efterkrigstidens amerikanske samfund. Jeget som en skabning i en slags amerikansk, freudiansk egopsykologi [...] Det er talkshowets jeg, og det er ikke i væsentlig grad anderledes end andengenerations bekendelseslyrikernes opfattelse af jeget [...] Det var den slags ideologi, der trængte til at blive undersøgt."

Fra Legenda nummer 2, side 37.