Saturday, January 23, 2010

Anm. af Wencke Mühleisen: Jeg skulle ha løftet deg varsomt over her

1 comment:

Fucked Up Forlag said...

I redigeringen valgte vi en lidt mere poetisk version af den sidste sætning, som ellers lød:

"Måske de alligevel har forstået noget i det gamle Tibet hvor den afdødes krop hakkes op og spredes ud over klipperne for siden at ende som fugleføde."

Mit spørgsmål handlede ikke så meget om Mühleisens mor her, men snarere tænkte jeg på dette: Hvordan ser et litterært værk ud (en "tekstkrop") som er fomet efter et tibetansk begravelsesritual? Her tænkte jeg spontant på Johan Jönson, fx.

Man kan iøvrigt sige om de fleste begravelsesritualer at pointen er at kroppen indgår i et naturligt kredsløb. Forskellen i den tibetanske version ligger i graden af synlighed, og dermed "brutalitet" åbenbaret.