Man hører havet oppe hos os, men ikke inde i midten af labyrinten. Når husene tynder ud buldrer det, selvom der næsten ingen vind er. Jeg tager hætten ned, må være på vagt med alle sanser, tænker jeg, mens jeg går igennem porten. Forude er det sort. Biblioteket er sidste bastion, lyser som en teaterscene. Der er ingen her, men ned ad en sidegade står to politimænd i samtale med to unge mænd. En tredie står lænet op ad et træ og ser på dem, venter. To parallelle forhør, figurene står som frosne, jeg hører ingen stemmer. Passerer over teaterscenen; ingen info på skærmene, bare det lysalfagtige pausesignal. Sort buldren, noget enormt foran mig i mørket. Lidt efter, på vejen tilbage: Det frosne forhør fortsætter.