Det kan starte som en slags udmattelse. Inde fra midten af udmattelsen kan man fiske en serie af spørgsmål frem. Man kan for eksempel spørge sig: Hvad er en kulturkamp? Er det en sprogvirus? I nyere tid kender vi kulturkampen fra Danmark siden 2001 hvor den konservative politiker Anders Fogh Rasmussen beamer sig ned som en frelsende space alien med viljen til at indføre et nyt paradigme som betyder en udrensning af alt mentalt arvegods fra 60erne. Man indfører en ny tone i debatten hvor det nu er tilladt at kalde en spade for en spade og en neger for en neger uden at man må stå til ansvar i forhold til nogen form for fluffy etisk sensitivitet. At insistere på en etisk omgangstone bliver ensbetydende med at være politisk korrekt, hvilket vil sige at man dybest set er fejg og inautentisk i sine synspunkter, at man taler udfra en slags indlagt kode, en slags humanistisk hjernevask, udfra sandheder som ikke længere er gældende.

Christensen skriver bl.a. om bogen til Hærald Eia og Ole-Martin Fihle i næste Vagant som er ude den 10. oktober