Ari er ellers godt på vej til at forlade sin mentale hvidhed, hun har lange dreads, hænger med the dub boys og er optaget af tribalism, stammeliv. Langt senere emigrerer hun med sin familie til junglen i Belize, og siden flytter de til Jamaica. Hendes sprog er allerede i London-dagene et specielt mix af tysk, engelsk og jamaicansk. Mens den maskuline punkkultur er aggressiv og enkel ("1-2-3-4") er The Slits og andre bands som vennerne i The Pop Group optaget af en ikke-konform "fri" musik som i vestlige ører virker yderst arytmisk, eller snarere anden-rytmisk, med en gryende inspiration fra de etniske minoriteter som findes i London i 70'erne. Punkeksplosionen bevæger sig i cirkler udfra epokegørende Sex Pistols-koncerter. Meget godt kommer ud af dette, en igangsættende energi, men det er ofte stilen som kopieres; vi spytter fordi Johnny Rotten spytter, vi spiller 1-2-3-4 fordi Johnny Rotten spiller 1-2-3-4. Oprøret mod konformiteten fostrer en ny konformitet.

Fra Ari Up og Poly Styrene In Memoriam fremført på trappen til Deichmanske bibliotek Grünerløkka 15. juni i regn + sol til ære for Ari + Poly + det plastikindpakkede publikum + Folkebiblioteket