Det er jammen raust å gi forfatteren skylden for en framstilling av henne som man selv har skapt. Det skaper liv og røre når avisene river ned de bildene de selv har bygget opp. Men særlig infamt er den måten Information åpenbart både forakter de forfatterne som kan og vil være med i mediespillet, og de forfatterne som sier fra.

Tue Andersen Nexø i en strålende Kk-kommentar til Promenaden, Niels Frank og hvad som videre fulgte. ***Reading link is optional***

JANUAR. Julian og jeg ser Carsten Höller på Hamburger Bahnhof. FEBRUAR. I en lejlighed i Charlottenburg får jeg en mail hvor der står at Kritikerlaget mener at jeg er årets papnæse, de beder mig holde kæft om dette i tre uger. MARTS. En espressokande eksploderer i mit køkken, Audun og jeg ser overraskede på hinandens brunplettede ansigter. I Visby lytter jeg til "The Rain Song" af Led Zeppelin unaturligt mange gange. Peter går med den enorme blomsterbuket i sneen i Oslo. I Bergen er jeg en skrækslagen tilskuer til Klara Sofies guldfisks død.

APRIL. Silje Nes spiller en koncert i hjørnet af en berlinsk lejlighed. MAJ. Erle og jeg marcherer målbevidst mod Neukölln den første. En sidste panikslagen korrektur på manus læses i Oslo. JUNI. Bogen materialiserer sig, og jeg mødes med min folkeskoleklasse, en flok børn med rynkede masker; ingen kan forstå hvorfor jeg har udgivet en bog på norsk. Jenny står badet i rødt shoegazerlys på Last Train.

JULI. Verden går til helvede midt i en yogatime, vi lever i skyggen endnu. AUGUST. Lou Barlow forklarer mig på Twitter hvad sangen "Skull" handler om (speedball med Evan Dando) og anbefaler bandet Reading Rainbow, som nu hedder Bleeding Rainbow. SEPTEMBER. Audun og jeg rocker ud til Turbostaat på Astra.

OKTOBER. På Brooklyn Museum ser jeg Judy Chicagos "The Dinner Party" og en samtale med en norsk komiker udfolder sig på net. Stephen Duncombe signerer en bog: "Make a riot of your own!" Årets bedste dag er den 16. oktober, som bl.a. består af Žižek, OWS, Throwing Muses og hysteriske opringninger fra norske journalister ved Ground Zero. Vrede norske mænd fortæller mig i et klandreværdigt sprog at de fandeme ikke er vrede. NYC Ghosts and Flowers går i ekstatisk enhed med hylet fra subwaytoget på vej over Williamsburg Bridge. NOVEMBER. AirBerlin sparker mig af flyet med Bob Dylan: How does it feel/ to be on your own/ like a complete unknown/ no direction home, og jeg er syg en måned. This is on my mind i Klassekampen. DECEMBER. I Århus skriver jeg mit oplæg på scenen, mens Mikkel Bolt taler ved siden af, senere jammer mit kamera 5 meter fra Thurston Moore i Berlin. Antal timer foran skærmen xxxx, antal publicerede tekster ca. 30, antal sceniske seancer ca. 15.

Det er håbløst at være optaget af riot grrrl når man ikke er pladesamler. I marts 2011 skrev jeg en riot grrrl A-Z til Fett, et sjovt job som jeg i mit stille sind dedikerede til min ikke-eksisterende 11-årige lillesøster. I teksten skriver jeg bl.a. at jeg ikke har hørt Heavens to Betsy og Nation of Ulysses ... men det har jeg nu, for riot grrrl-boblen er ved at sprække på Spotify, hvor man nu kan finde Bikini Kill, Bratmobile, Team Dresch, Heavens to Betsy, Slant 6, The Frumpies og meget mere. I Fett skriver jeg desuden at Tobi Vails fanzine Jigsaw kan findes på net, det kan det også, i form af en vidreførelse af Jigsaw i blogform, men altså ikke de første papirnumre ... nogle af disse fik jeg imidlertid at se i New York i oktober, på Fales Library. I 2011 skrev jeg iøvrigt også denne sag og en sag til Vinduet #4 om Reynolds/Press: The Sex Revolts (1995).

Han strakte hånden mot bordet, og unnskyldte seg med én gang etterpå. "Den er veldig god, jeg liker å spise spekepølse, det er ikke det ... men å fotografere den, nei. Det er organisk, og da blir det så mange uregelmessigheter, alle de der små fettrendene som er så forskjellige fra pølseskive til pølseskive. Man blir liksom ... motløs."

Jed hos Houellebecq. Kartet og terrenget oversat af Thomas Lundbo.

Anmeldelse af Caroline Kaspara Palonen: Xeroxdager her.

Kate Bush: 50 Words for Snow
PJ Harvey: Let England Shake
Grouper: Alien Observer
Wild Flag: Wild Flag
Biosphere: N-Plants
J Mascis: Several Shades of Why
Evangelista: In Animal Tongue
Stephen Malkmus & the Jicks: Mirror Traffic
Thurston Moore: Demolished Thoughts
Jenny Hval: Viscera
Iceage: New Brigade

Tilfældigt rangeret top 11 for 2011, taget i betragtning at "ny" musik ikke er ny længere, og arkiverne er mere interessante, as we know. På live-scenen Thurston Moore og Carla Bozulich @ Volksbühne, Throwing Muses @ Bowery Ballroom, Sebadoh @ Festsaal Kreuzberg, Rival Schools @ The Bell House og Youth of Today @ Santos

Jeg tror egentlig det var Xerox som drepte den fuglen som lå utenfor inngangspartiet vårt her om dagen. Men nå maler hun og vi er rolige. Vi banner ikke. Vi dreper ikke. Vi er ikke sånne. Vi bare henger på en benk, vi maler og vi smiler.

Relativt random citat fra Caroline Kaspara Palonen: Xeroxdager

Simple Minds; 80s symbolistic video art overdrive 1 + 2 + 3 + 4.

Om Trygve Mathiesen: Norsk postpunk 1980-1985 ------------ her.

“The future has no future” is the wisdom of an age that, for all its appearance of perfect normalcy, has reached the level of consciousness of the first punks ------------ Mere her.

Take a walk, take a walk with me ------------ Promenaden er åben.