Sunday, December 25, 2011
Det er håbløst at være optaget af riot grrrl når man ikke er pladesamler. I marts 2011 skrev jeg en riot grrrl A-Z til Fett, et sjovt job som jeg i mit stille sind dedikerede til min ikke-eksisterende 11-årige lillesøster. I teksten skriver jeg bl.a. at jeg ikke har hørt Heavens to Betsy og Nation of Ulysses ... men det har jeg nu, for riot grrrl-boblen er ved at sprække på Spotify, hvor man nu kan finde Bikini Kill, Bratmobile, Team Dresch, Heavens to Betsy, Slant 6, The Frumpies og meget mere. I Fett skriver jeg desuden at Tobi Vails fanzine Jigsaw kan findes på net, det kan det også, i form af en vidreførelse af Jigsaw i blogform, men altså ikke de første papirnumre ... nogle af disse fik jeg imidlertid at se i New York i oktober, på Fales Library. I 2011 skrev jeg iøvrigt også denne sag og en sag til Vinduet #4 om Reynolds/Press: The Sex Revolts (1995).