I 2004 krydsede poesien grænserne, nu krydser poesien også grænserne, men det sker i større grad koordineret med økonomiske koncepter. Norske og danske kritikere (fx Thomas Bredsdorff) er allerede igang med at kreditere Knausgård for Den nye skandinavisme. Det er meget godt, men hav i det mindste oplysningsvilje nok til at kalde det anden bølge. Hvordan sælge i en tid hvor ingen kan huske hvad som skete for to år siden? Det er en strålende sindstilstand for folket at være i, for DET NYE kan introduceres igen og igen. Ingen husker at det samme blev solgt i en anden indpakning for få år siden. Vidar Kvalshaug er heller ikke optaget af at kontekstualisere eller gøre læserne klogere, han synger blot den glade genihyldest. Det er interessant hvad Pelikanen og Gladiator er igang med, men på Johannes Riis lyder det som et spørgsmål om dovenskab, hvem gider oversætte?