Jeg besøgte dette område første gang i 1985 sammen med min far. Vi forsøgte at bestige Galdhøpiggen, jeg i modebevidste Kawasaki-tennissko. Det gik ikke. Siden måtte min far selv bestige bjerge, jeg sad i en hytte i Bessheim og så
Live Aid direct from London. Vi gik også ad Peer Gynt-stien, husker jeg, og det var magisk. I 1995 var jeg iøvrigt tilbage som voluntør på Kornhaug Norsk Fredssenter. Se Bodil Furus film
her de nærmeste dage.