On the subject of rosabloggere, jeg forsøgte at sige noget her og her. Senest har en influencer debuteret med "bogen om sit liv" som blandt andet blev slagtet i VG. Redaktøren for Prosa kommenterede på Facebook: "Dette kaller jeg bokanmeldelse!" Nogle af os var ikke enige, ikke at vi ønskede os en mere positiv anmeldelse, men snarere et minimum af forståelse for hvad disse unge piger holder på med. De er forretningskvinder, og noget af effekten er affekten og den personlige tilknytning de skaber. Virker dette? Ja, det virker som crack cocaine, de tryllebinder ufattelige mængder af unge piger. Der er også mange som hader dem, som de hader kapitalismen, men at hade kapitalismen med en ung piges ansigt bliver etisk problematisk. Det er ikke en ideologi vi hader længere, vi har ingen idéer om hvilket andet system som skulle tage over, eller hvordan vi skulle komme sammen i store mængder og afskaffe systemet, vi bare hadtrolder unge piger som fanger vores affekter med iscenesættelser af deres følelsesmæssige frigøringshistorier. Med den anden hånd serverer pigerne kommercielle produkter som vi forholder os anderledes til fordi vi er tryllebundne; vi har oplevet intimitet, identifikation og afsky, en mærkelig blanding som man bedst kan kalde fascination. Sophie Elise dansede Paso Doble igår, det var emotionelt. Den unge pige danser mod sine nettrolde til "Survivor" ... Måske Universitetsforlaget burde udgive en bog med titlen "Hva er empowertizing" eller "Hva er en influencer"? Det er nemt at slagte løs, men negativitet bærer brænde til bålet, og den debuterende bloggers bog er solgt til et amerikansk forlag, så vidt rygterne vil. Kritikken fungerer ikke efter hensigten.