På mange måder var hendes surrealisme altid indigenous, hvis man forstår det gæliske folk som mere oprindeligt knyttet til jorden end de centralstyrede britiske institutioner. Leonoras billedunivers var stærkt påvirket af gæliske folkeeventyr, som hendes mor, bedstemor og barnepige fyldte hende med. Der var en vildskab der og en relation til ikke-menneskelige entiteter, som ikke placerede hende i en anden kategori end dem. Da hun langt senere flygtede fra Europa under anden verdenskrig og endte i Mexico City, opdagede hun snart lighedspunkter mellem mayaernes myteverden og den gæliske. De katolske pigeskoler, der smed hende ud og den snobbede overklasse, som hendes far repræsenterede, danner selve kernen i hendes livslange oprør. Og hvem ødelagde det for mayaerne? Jo, den spanske besættelsesmagt, som bragte katolicismen til Latinamerika. Institutionaliseret patriarkalsk religion er ofte antagonisten i både hendes billedkunst og litteratur.
I'm certainly in the business of repeating myself, men her er en liten snut af en tekst som står på tryk i Vagant #2/2002. Der er papirkrise i Europa, så udgaven kommer når den kommer, i rækkefølge efter #1/2022, of course. Følg med på La Biennale di Venezias netside den kommende uge.