Tuesday, November 29, 2022
Insane tilbud køb til jul
Monday, November 28, 2022
Best of the best of the best 2022
Det er november, men forsøger mig alligevel med en best of-liste.
Norsk litteratur: Hjerteskog/M. Seppola Simonsen, Biosphere/Bernt Erik Pedersen, Hus om natta/Tormod Haugland og Annette Kierulf, Årets julegave/Agnar Lirhus, Skinnende døde/Mazdak Shafieian. Special mention: Høyreluren, Vagant og Norsk kunstårbok 😼😼
Musik: Biosphere/Shortwave Memories, Horsegirl/Versions of Modern Performance, Gwenno/Tresor, Pantha Du Prince/Garden Gaia, Anja Lauvdal/From a Story Now Lost. Mixtape her. Special mention: Jenny Hval/Classic Objects
Musik, live 2022: Kristin Hersh/Stairway Copenhagen, Arab Strap/Kulturhuset Bergen, Deafheaven/USF Bergen, Peaches og Angélique Kidjo/Grieghallen Bergen. Special mention: Friform Kirkenes Williams/Røysum/Meaas Svendsen/Osgood
Årets idiot udtaler sig her. Best music videos her + her + her
Wednesday, November 23, 2022
Tidens ånd indeed
Jeg blev sat til at skrive svar på tre spørgsmål af Tidens Ånd, men det var alligevel ikke relevant, mente de. I stedet tog de med en masse løsprat selvom jeg gik med til interviewet fordi det skulle handle om Norsk kunstårbok. Her er arbejdet som blev kastet ud af vinduet.
Hvordan vil du beskrive kunståret 2021?
Det var et af to svære år prægede af pandemi og nedlukning, men kunstverdenen havde nu gjort sig nogle erfaringer i forhold til at takle den nye situation. Som redaktør kunne jeg endelig rejse rundt i Norge takket være gode residency-ordninger. Det er nok blevet vældig svært at tale om nogle klare, overordnede tendenser; det er pretty much mere af alt som gælder. Den aktuelle kunstårbog afspejler nogle af mine egne interesser, blandt andet er jeg optaget af hvad der skal ske med Maddi Kunsthall i Tromsø som pre-åbnede i december 2021 og forsøger at lære mig ting om samisk og kvensk kunst og kultur.
Hvilke minneverdige kunstopplevelser har festet seg fra fjoråret?
Jeg opholdt mig to måneder i Trondheim takket være Art Scene og Lademoen Kunstnerverksteder netop som K-U-K Kjøpmannsgata Ung Kunst åbnede. På åbningsudstillingen It's Just a Phase kurateret af Rhea Dall og Elmgreen & Dragset var der meget at se på, og ligeså på den underjordiske fantasirejse som dele af Sex Ecologies på Kunsthall Trondheim udviklede sig til. Jeg bryder mig ikke så meget om at udpege hvad som er bedst, heldigvis har jeg landets flinkeste kunstkritikere til at gøre deres egne udvalg i Norsk kunstårbok, men jeg ved hvad jeg havde overskud til at fordybe mig i, og det var tilfældet på Kode i Bergen hvor jeg så Marit Følstads udstilling Akashic Field. Kunstnerens konceptualisering fik os til at stille spørgsmål, men det var i sidste ende den grønglitrende kvartsit fra Kautokeino som var stjernen.
Hva etterlyser du mer av i den skandinaviske kunstverdenen?
Lige nu er jeg stadig beruset over hvad jeg fik at se på venedigbiennalens udstilling Milk of Dreams i kombination med Sami Pavillion og på Arkens retrospektive Leonora Carrington-udstilling udenfor København. Det er så bizart hvordan den økosurrealisme som lå og slumrede i mit eget hoved har fået så meget plads i kunstverdenen i 2022. Laure Prouvosts totalinstallation på Nasjonalmuseet oplever jeg i forlængelse af dette; en ekstatisk og morsom udstilling som også reelt formidler klimakrisen på en måde hvor de mindste kan være med. Det er ikke en verdensfjern, fabulerende kunst som står i noget modsætningsforhold til virkeligheden, snarere tvært imod. Mere af det.
Linker til Nicholas Nortons anmeldelse af Provoust for at anskueliggøre at der er andre mulige vinkler. Her kunne vi have snakket om noget interessant, men sådan blev det ikke.
Tuesday, November 22, 2022
Thursday, November 17, 2022
Ikke-spekulativ doku
Der er desværre ofte lidt af en backlash efter en specielt travl periode. Time to become a zombie, but not quite. Fjernsyn kan stadig være oplysende, og jeg ser dokumentarer. På den anden side af true crime og madprogrammer er der ofte noget som er værd at se hvis man graver dybt nok; doku som er ikke-spekulativ, uden effekter og højt tempo. Nu har jeg set Zac Efrons rejse rundt i Australien Down to Earth sammen med hans buddy Darin. De er sådan emo-surfer-fyre, men de kommer rundt og ser på en del initiativer som skal være med til at modvirke global opvarmning. Så er der en doku om Venedig med den vattede titel I Love Venice, men den er god og handler om et begyndende oprør mod turisme og udvandring. Så er der Blitzed! om den famøse Blitz-klub i London i 80'erne. Boy George og Marilyn ser freshe ud, men jeg er nok mest interesseret i det dokumentariske materiale.
Tuesday, November 01, 2022
Cultural History of the Avant-Garde in Nordic Countries