You realize that punky creativity and capitalism actually do belong together. OMD playing.

In a burst of creativity thrift store girl redesigns a prom dress. New Order playing.

When thrift store girl try to seem like it's actually attractive to look conservative.

Telling your Siouxsie lookalike girlfriend that you are going to the prom with yuppie boy.

Your lo-life Specials digging buddy pulled a dumb stunt and the attractive yuppie boy left.

Thrift store DIY girl has Internet Relay Chat flirt with rich boy in 1986.

"Would you ever consider going out with someone who had money? I mean, it's material."

Bladene var ikke længere grønne, de var gule, orange og røde. En palet som umiddelbart virkede langt mindre migrænefremkaldende end vårens skrape neonfarver. Mit job var at spøge på et loft, banke lidt i gulvet omkring midnat, gå med tunge skridt på trapperne i natten. Inspireret af fuldmånen udfordrede jeg grænserne da jeg forsøgte at fremføre Nicos "Janitor of Lunacy" fra albummet Desertshore (1970) med en sneugles spage stemme.

Finally started having a strange kind of phun with this text yesterday. To anmeldelser i Bokmagasinet idag, reprint af Tue Andersen Nexø fra Information plus Maiken Horn Bolset.

Det er veldig mye slapp og intetsigende kritikk i dag. Du kan ikke vite om det er en god eller dårlig bok som anmeldes. Kritikeren tør ofte ikke utfordre det litterære prosjektet. Mye av dagens skjønnlitteratur er fordekt sakprosa, med mindre språklig refleksjon og svært tradisjonell form. Denne litteraturen avføder en trygg og kjedelig kritikk som heller ikke reflekterer språk og form. Via kritikkhistorien kan du se de kritikerne som har turt å utfordre, og du kan ofte være uenig med dem, men de har nå i hvert fall vært modige. Samtidig tror jeg det har å gjøre med at det gis ut mange halvgode bøker i dag.

Siger professor emeritus ved Universitetet i Agder Jahn Holljen Thon her. Han er del af forskerteamet bag Norsk litteraturkritikks historie 1870–2010 som lanceres i disse dage. Mere presse her & her et slags end of the world scenario for kritikken. Jeg har rantet på min Facebook-væg om de foreslåede ændringer i stipendieordningen for kritikere.

Ændrer farve på dette indlæg som en hyldest til forskerteamet som i deres udgivelse bemærker at jeg som udtryk for min avantgardistiske blogpraksis ofte benytter rosa skrift.

Aftenpostens gravende journalister har fundet ud af at Vigdis Hjorth i sin seneste roman beskriver ceremoniprogrammet fra sin faktiske fars begravelse, dermed har vi en debat om såkaldt virkelighedslitteratur. Vi talte om cirka de samme ting i 2010, her + her.

Skriver i Information idag. Måske du kan klatre over betalingsvæggen. Nogle algoritmer har føkka med sidste sætning: "Der er muligvis en tendens til at se mørkt på ruinerne af et bygværk som vækkede håb gennem barndom og ungdom, men de er vel også en invitation til at bygge videre, bygge hybrider, bygge nye sociale skulpturer og nye sprog."

Like an oil leak. Det er herfra det sorte kommer. Tænkte denne sætning fra Watership Down: "Hazel, this is where is comes from." Det er synske Fiver som identificerer kilden til mørket og faren. Interviewet med Franco "Bifo" Berardi. Hazel, this is where it comes from.

Bokhøsten er igang! Som i dette tilfælde består af Tue Andersen Nexøs samtidslitterære analyse Vidnesbyrd fra velfærdsstaten, sidste nummer af Kritik nogensinde om Arktis, saying and doing the collapse, Kunsthall Stavangers udgivelse i efterkant af deres fine Judith Bernstein-udstilling, som netop blev lanceret i New York, plus Norsk kunstårbok 2016, hvor jeg har bidraget med et tekst om posthumanisme og popmusik. Som min ingeniørfar bemærkede: "Der er en kaburator på forsiden! ... den ser lidt mærkelig ud."

I denne uge har jeg lavet tekst færdig til Sæterbakken-antologien, skrevet en anmeldelse af en dansk bog and a blast from the past, en tekst til en udgivelse i forbindelse med et seminar på Den Frie sidste år. Det største og mest akutte hovedbrud er en tekst til Harpefoss Hotell-folkenes kommende bogserie. Bodil Furus film fra Gudbrandsdalen er i centrum, men jeg har samlet en del andet materiale som blandt andet har med flommen i 2011 og nazisternes visioner af Gudbrandsdalen at gøre, plus min egen dagbog fra mit besøg i 2013. Usikker på hvad af dette som ender op i teksten ... som ikke er skrevet, men skrives i et tidsrum fra nu til tirsdag. Need more Sauvignon Blanc. Iøvrigt hjælper det ikke noget som helst på arbejdsenergien at drikke vin. Chia-frø derimod. Say no more.

Et par citater fra Malte Tellerups anmeldelse af En punkbønn i sidste nummer af Kritik.

Hermed en lille post-Punkbønn-liste over interessant musik so far i 2016. Begrænset til hvad som strømmes, jeg har desværre ingen muligheder for at spille musik på anden måde.

Savages / Sex Stains / Moon Relay / Selector Dub Narcotic / Bob Mould / Vivien Goldman / The Julie Ruin / Tacocat / Ritual Spirit EP med Massive Attack / Silje Sol / Moddi / Frankie Cosmos / Dinosaur Jr / Alice Bag / White Lung +++++++++++++++ Jenny Hval

I Stavanger måtte jeg desværre sige nej tak til succeskonceptet Ferdigsnakka eftersom jeg skulle synge med Traveling Wilburys. Her er et billede af Jan Erik Orbison som synger i trancetilstand via tankeoverføring. Selv laver jeg en hviskende lyd af bølger i mikrofonen.

Som man kan høre her er det ikke en god ting i Danmark at være en "nørd" og have langt hår. Måske disse aversioner må stå på Jes Stein Pedersens egen regning, jeg ved ikke. En anden gang serverede han urimelig hardcore slagt af samme tidsskrift hvis bortgang begrædes i podcasten. Nu ser jeg dokumentaren om den amerikanske filmkritiker Roger Ebert Life Itself ... Ebert kan kaldes den ultimative nørd-kritiker. På grund af kræft fik han fjernet kæben, som nogen måske ved, og han mistede ved den anledning også stemmen. I en scene får han sin computer til at svare på spørgsmålet "How have you kept your spirits up?" Lige før har vi set ham fumle med sine højtalere, for siden at blaste Steely Dan på højeste volume mens sygeplejersken hamrer et rør ned i halsen på ham og suger den fri for spyt, noget som ikke akkurat ser smertefrit ud. Siden svarer kritiker-nørden Ebert:

"I've zeroed in on my work, when I'm seeing a movie or writing a review that makes me feel good, you know how they talk about being in the zone, when you're doing something you're good at, you get in the zone. It sort of pushes your troubles to the back of your mind."

Når jeg siger til folk, at Kritik lukker, ser de på mig som om, jeg var en marsmand, og siger: “Hvad sker der nu?” og jeg svarer: “Det ved jeg ikke!” Der må jo komme noget nyt, men det kræver, at der er et momentum, og at nogen tænker: “Så må vi jo gøre det selv!”

Vagant interviewer Kritik-redaktør Elisabeth Friis angående tidskriftets nedlæggelse her. Enquête-svar fra yngere og ældre redaktører og kritikere her. Ulf Eriksson her.

Har skrevet om orange lava, Hveragerðis geotermiske gadekøkken, Jules Verne, det arkitektoniske prestigebyggeri Harpa, branding, Andi Zeisler og markedspladsfeminisme, Beyoncé og empowertizing, Angela Davis, en fuzzy mental tilstand, fagforeninger og norske forlag, en rosabloggers smilende ansigt og Peter Amdam. Cheers, drink up.

Har du fået med dig at Jill Soloway har haft præmiere på en ny spændende pilot på en tv-serie baseret på en roman af Chris Kraus ved navn I Love Dick? Vidste du at bogen allerede har en skandinaviske modtagelse? Leder du efter nogen om kan blurbe Dick og søger du på Google og finder en masse skryt fra udlandet? På den måde får du det til at se ud som om Skandinavien er Kraus-virgins. Bogen er oversat til svensk nyligt, tag kontakt med dens oversætter Annelie Axén eller Jenny Tunedal som interviewede Kraus ved hendes besøg i Gøteborg denne sommer. Det er rigtigt at Dick kommer på Aschehoug, men Kraus-essays kommer på H/O/F som også har inviteret hende til Norge. Selv læste jeg i 2012 Elizabeth Gumports artikel og skrev i Vagant #3/2012, i Bokmagasinet og Vinduet #4/2013. Støt de skandinaviske litteraturarbejdere som allerede har gjort et stykke arbejde i litteraturminerne før du gør som D2 og googler nogle blurbs.

Lidt baggrundsmusik for de som ser The Get Down her + her + her. Københavns forstadskvarterer fattede det omkring 1983. Året senere meldte atomkrigsangsten sig.

Skriver blandt andet om Andi Zeisler til Vagant og en længere tekst til Harpefoss Hotells kommende skriftserie. Sidstnævnte afholder poesifestival snart, samtidig med Kapittel i Stavanger hvor vi skal tale om essayet. Hope to see you there.

Sommeren 2012 skulle jeg have været på en længere rejse. Jeg blev syg på vejen til lufthavnen og endte på hospitalet i Berlin. Der måtte jeg vente indtil de havde tid til at undersøge mig på den somatiske afdeling. Lægerne mente at jeg led af stress, det siger sig selv hvor de placerede mig, på en afdeling for stressede mennesker. En stresset litteratur- kritiker kom således til at dele rum med en udbrændt kunstner, Helena. Nu findes der jo en del natsværmere rundt omkring, de er ikke sjældne, men det var måske en smule overraskende at se en sådan på en hospitalsafdelingen. Den sad udenfor vores dør en dag, midt på den hvide væg. Jeg sagde til Helena: "Har du set?" Hun vendte hovedet og så på natsværmeren. Bevægelsen hun gjorde med hovedet, der var ingen reel overraskelse, snarere en slags rolig genkendelse. Helena, Julia og mig var hospitalspigerne. Vi skulle holde sammen, men vi mistede Helena sent i 2012, samme år som Mike Kelley. Texte Zur Kunst #89 indeholder begge nekrologer.

I år mistede vi en anden ven. Jeg varer mig for at se tegn og symboler, men af og til udfolder symbolikken sig foran dig og virker sand, måden at øjet ser og forstår i et glimt før den bevidste tanke overhovedet har meldt sig. Jeg længtes efter vand den weekend, noget frisk og koldt, en næsten panikagtig følelse, jeg løb gennem byen og skrev siden: "Jeg længes efter det glitrende vand." Samme aften flyttede jeg til et nyt rum. De store vinduer var åbne ud mod det som engang var en fangelejr for russiske tvangsarbejdere. Store natsværmere flaksede rundt i rummet hele natten, jeg hørte dem mod ruden og mod lampen, de hvirvlede op støv. Den næste dag var min ven væk.

Douglas Couplands Chart Art Fair-bidrag Slogans for the 21st Century er spottet ved Nørrebrohallen og Nørrebro station. Mere her.

På ep-ens åpningsspor lyder det flertydige spørsmål What would it take to get back to the blackness? Ritual Spirit er «svart» fordi bandet har kuratert svarte rapartister, men mørket er også tilbake når det gjelder den underliggjorte realismen som er Massive Attacks varemerke både musikalsk og visuelt.

Her er min tekst. Tak til Classic Album Sundays i Oslo for den oprindelige invitation.

This one. Nogle af de sange som ikke findes på Spotify findes her + her + her.

I 1995 dræbte en snjóflóð tyve mennesker i Flateyri. Byen kendetegnes nu af et A-formet bolværk, et avalanche defense, som skal styre snemasserne ud i havet snarere end at knuse byens huse og dens beboere. Mere her. Iøvrigt var de som grundlagde byen hajfiskere. Det fjerde hus i byen blev bygget i 1884. I 1922 kom der elektrisk lys i huset.

Rebirthday in Reykjadalur. Soundtrack her.

Billeder fra Hveragerði her. Iceland, putting hell to some use. Næste stop Ísafjörður.