Grovt sagt tenderer disse strukturelle forskjellene til at litteratur av kvinner leses inn og ned, altså personlig og individuelt, mens romaner av menn leses opp og ut, de blir eksistensielle og universelle. Disse strukturelle forskjellene synes å ligge i både kvinners og menns lesninger. Vi er alle, som Wold også sier, oppvokst i et kjønnsdelt samfunn. Men okei, hvis det nå er sånn: Hvordan gjøre noe med det? Hanne Ørstavik i en kommentar i KK idag.

Oh, by the way. I just gave birth to a beautiful baby boy. I call him Bingo. How about that, Shady? .......... & congratulations to you.

Bingo, you have made my life complete.

Åh. Netsider og opdatering. Well-well. Men i seneste AKA er der bl.a. et fint interview med Geir Follevåg og i seneste Demo bl.a. en fin artikel af Karin Haugen. Now you know.

Fandt sandelig den gamle beatnik-film Pull my daisy, og så siger Burroughs-Coppola god jul her, her und her.

************Claws Awards 2006 er her************

[trompetfanfare]

[symfoniorkesterbrag, violiner der langsomt toner ud]

[Claws går frem på scenen, ind i spotlyset og griber mikrofonen, der er absolut tystnad i salen]

Jeg forsøger at se tilbage ... Se ansigter, landskaber, places I remember ... Men alt jeg ser er GlueTube, Underskog, Shädy Äcres, lam Lillehammer-blogging og endeløst lange Word-dokumenter der scroller forbi. 2006 var året for såkaldt socialt software, den 27/2 noterer Claws i sin dagbog at Underskog er en "vulgær puleklub for kulturegoer" - ikke desto mindre har hun brugt et ocean af tid i skogen og bare ét andet sammenstrikket stykke socialt software slår Underskog, det er så klart GlueTube: Claws har pr. dags dato set 2527 videoklip på denne kanal. I den forbindelse skal første Claws Awards uddeles, årets største forstyrrelse blev nemlig introduceret til mig af Tommy med hvem jeg har delt mangt et videoklip i kategorierne pønk, 80-tals og ... weird. Tommy, i samspil med Shädy Äcres' übergravide Sara og Mikkel, I får aftenens første Claws Awards, for outstanding contributions to the disturbance of my concentration!

Det har været et lidt mindre eksotisk år når det gælder oplæsninger, noterer jeg mig. Dog, på Københavns Poesifestival i Litteraturhaus sad et helt bord og sukkede og stønnede over Madame Ts ævlende poeticeringer, vi blev først rigtig glade da Jan Erik Vold entrerede scenen, bordet blev straks i bedre humør ... En sjælden gang sker der magiske ting når der oplæses, lysekroner falder ned, den slags. Da Joar læste i Oslo stak en mikroskopisk skævbenet hund snuden ind ad døren og gik i dialog med oplæseren, hvilket jeg vil mene var lidt mere end et sjovt øjeblik, snarere var det en klar intervention, en henvendelse, et samspil, ja, et samarbejde der for et øjeblik op- stod ... Men det er svært at ignorere Simens brølende Michaux på Ugglan senest. Dette er en præstation der lover godt, ikke mindst for den kommende michauxske udgivelse på Gasspedal -- Heja, Simen/ Michaux! Og heja for Kritiker-redaktør Annelie som med et rasende vovemod tog ordet på Ugglan og addresserede publikum med charmerende autoritet og hujende entusiasme.

Gasspedal havde redaktionsmøde i Paris, maj 2006. De to pedaler udførte i den anledning en aktion mod boghandlen Shakespeare & Co hvor Gasspedal-bøger blev placeret på hylderne uden ekspeditricens medvidende. Dette vejer dog ikke op for den katastrofalt dårligt arrangerede hjemrejse som Claws beklageligvis stod for, en hjemrejse som resulterede i en overnatning i Stockholm, mindst ét misset fly og diverse uforklarlige, ekstremt omkostningsfulde operationer over skranken på Arlanda. Den ene af de to pedaler var således komplet udpedalet da hun skulle fremtræde på et arrangement i Bergen en time efter hjemkonsten, en præstation som da også fortonede sig i tågerne. Imidlertid, en glitrende Claws Award skal gå til Audun, uden dig som boksebold var det fx ikke lykkedes mig at aflevere mastergradsopgaven! Nu genstår det bare at du læser den også. Gratulerer! ---------- Og sooooooooooooooooooorry.

Claws havde et intenst møde med den yngere gren af den norske venstrefløj i år, takket være Karin. På Demo-camp skulle debatter udføres i havestole i kogende solskin, noget som lykkedes forun- derligt bra. Claws - som var dér for at diskutere postmodernisme med Redaktør Wold - er noteret for følgende drønsmarte afslutningsbemærkning: "Vi kan summe om postmodernismen i løbet af helgen, på søndag vender vi tilbage med en endelig konklusion" -- Men da søndagen oprandt skulle Mariann være behjælpelig med et telefonnummer til Tønsberg taxi eftersom raddisserne havde sejlet sig selv under bordet og derfor ikke kunne træde i kraft som chauffører. Claws Awards til Karin og Mariann, yeah yeah! Og til Redaktør Wold, yeah yeah!

Det er ikke svært for mig at kåre årets fest, en fest som næppe var blevet en fest uden dem vi festede for, nemlig vakre og unge Mathias, CYF og Lars og de endeløse mængder af snille folk som duk- kede op. Det var en decideret fryd at bruge 7 timer på at lave mad og timingen var perfekt, en cd med bandet We are wolves (som jeg opdagede på GlueTube, by association fra det her klip til det her klip til det her klip) lå til mig i posten netop på denne dag. Men mens vi snakker om musik så er det uundgåeligt ikke at snakke både Kraft- werk og om min venlige nabo Mazdak hvis zitar-spillede musiske nærvær oser gennem væggen med jævne mellemrum -- Heja for Mathias, CYF, Lars og alle de snille folk som dukkede op og for Kraftwerk og for Mazdak!

Så genstår blot to Claws Awards og de går til årets krigsrapporter Mazen, med ønsket om fred på jorden, og årets ~~~~~~~~~~ jålebukk som er Claws herself og hendes ~~~~~~~~~~ endeløse irriterende ornamenteringer.

Hm, der er en god bunke Claws Awards tilbage i kurven, de er ... nærmest dildoformede, lavet af keramik som er dækket af orange og sort glasur. You can have one too, baby, go right ahead.

Hvepsen fortæller: "Ofte er det ikke svært at komme ind i menneskernes boliger. Der er det søde overflod. Når man står og skal ud, er det sket mere end én gang, at man pludselig støder mod et ekstraordinært forbud, et absolut forbud. Forgæves gennemsøger man med alle sine øjne det synliges felt. Blomsterne lige her i nærheden vifter i brisen (dog uden dufte). Nytteløst at prøve at nærme sig dem. Det er lutter slag i hovedet, så snart og hver gang man prøver at nærme sig. Hvad skal man så gøre? Idet man ophører med at træffe gen- nemtænkte forholdregler, bør man hengive sig til det voldsommeste delirium, og idet man flagrer fuldstændig i blinde i alle retninger ... befinder man sig pludselig udenfor, reddet! Dér har du Hemmeligheden. Andre hemmeligheder, ved hjælp af hvilke man kan klare
sig ud, kendes ikke." ---------- Henri Michaux, 1963.

Aiai --------------- Her bor Simen, samme Simen som brølede sin Michaux-oversættelse ud sidst jeg så ham på Ugglan i Sthlm.

Anmeldelse af Pablo Llambías: De elskendes bjerg kan læses her.

I wonder ... I wonder ... Do I get a Claws Award for x-mas this year?

Chomsky versus Foucault (1971) via Poetic Invention.

Thomas Götselius läser Sveriges modernaste telefonkatalog och blir först bedövad, sedan betvingad ---------- her.

Har vi en litterær avantgardisme i Norge anno 2006? Ja, men den taler i små bokstaver på et språk i drift ---------- siger Økland.

Nogen udenlandsdanskere ønsker ikke at mænge sig med folk i en dansk forening - de er jo ikke rejst til Norge for at møde danskere. Det har vi fuld respekt og forståelse for, så for dem er foreningen ikke noget at spilde fritiden på. Men for andre som har behov for
lidt smalltalk, billige danske grin, brun sovs, spegepøse og andre småligheder så er det værd at prøve at være med her.

*****LITTERAT*****

Alene,
Være sit eget brød,
Og ydermere opmagasinerer han sig selv, som han siger,
Og fiser gennem alle sprækker.
I blokke, i lameller, i stråler og i krystal,
Men bag muren af hans ord,
Bor den store døve.

Henri Michaux, 1928.

Anmeldelse af Nordahl og eftf. 3-4/2006 kan læses her.

When I feel the urge for a little bit of anti in my life I trust that Shädy Äcres will provide me with massive ammounts of the sweet, sweet stuff that true anti is made of … Have a happy anti-x-mas at Shädy Äcres! ---------- (a commercial presentation brought to you by Tigerclaws Business Solutions)

Eksamen i avantgardetradition og diverse klokken 12.00

Ungdomshuset i ploggen ----- 16.december står slaget.

Greetings from the fif ----- Claws says peace.

Decentering the subject, snapshots fra Fria Seminariet i Sthlm.

They have invaded Iran! Mere her.

Anmeldelse af Lars Mikael Raattamaa: Svensk dikt kan læses her.

Okay, I don't look like Aki Hakala, I am Aki Hakala.

I know that face! A. Lindholm debuterer som plogskribent.

Kromann, Eslund og Woetmanns bl.a. om hvorvidt man skal spænde sin bog for den politiske vogn ~~~~~~~~~~~~~~~ her.

Fria Seminariet i Litterär Kritik inbjuder till öppen föreläsning:

Professor Anders Olsson talar under rubriken

Tankar om skillnadens konst

Fredagen den 8/12 kl. 19.00. Fri entré

Konsthögskolan, Skeppsholmen
Lokal: Modellsnickeriet (det lilla huset nere vid kajen)
Adress: Holmamiralens torg 8

Lørdag we go --------------- here.

This one goes out to Karen, Karen Carpenter. Mig og Karen har mødtes et par gange, men aldrig så intenst som i 1999 -- og så igen igår. Jeg har svært ved at forstå den her magre søjleagtige let krumbøjede krop hvor håret synes at være klistret lidt skævt på, hvor tøjet lissom suger sig til det magre kød, laver snirkler, som på en flødekage, krummelyrer som er så happysad ... Som skal pynte hvor kroppen tydeligvist bare kan én ting, bøje sig stift forover og spy ud den her kæmpemæssige stemme:

Closer than the leaves/ On a weepin' willow baby we are/ Closer dear are we/ Than the simple letters "A" and "B" are, ja, og hvorfor ikke synge med på min yndlings karaokesang fra helvete, mere glasklart er følelsesmæssig anorexi (altså uden at tage den symbolske vej via maden) vel næppe nogensinde udtrykt.

Sonic Youth har dyrket Carpenters, Thurston synger ordene come again med hvad jeg hører som en skarp k-lyd, måden hvorpå han holder den gyldne mikrofon, the oral fixations ... Hm, og her kommer Barbie-dukkerne ind, i Tunic (Song for Karen) kan det næppe blive tydligere hvor Sonic vil hen med Karen.

Husker egentlig ikke hvor jeg ville hen med den her tekst, men igår ... så fandt jeg endelig filmen, Todd Haynes' animationsfilm Superstar: The Karen Carpenter Story fra 1987. Véd ikke om dette er en ... hm, dækkende præsentation af Karen Carpenters liv eller af sygdom- men anorexia nervosa, men ... Ja.