It is no secret that universities reward conformism and conventio- nality under the name of both professionalization and currency. We see all around us dress and decorum advisories for job interviews [...]: as if dressing the same as every one else - any more than writing the same or citing the same 17 major theorists or authors as everyone else - makes you a better researcher or cultural interpreter. Indeed, there is no evidence to show that tone-lock, any more than interview dress codes, make better teachers, or more committed or knowledgeable scholars; on the contrary, there is plenty of reason to believe this sort of career-oriented behavior, exacerbated by the present scarcity of jobs, breeds a professional cynicism that is disastrous for the infectious enthusiasm and performative limber- ness that are crucial components for teaching. The forms we enforce among ourselves serve not the content of our work but the perpetuation of our administrative apparatuses.
Hey, University People ---------- Read your Bernstein.
Thursday, July 24, 2008
Saturday, July 19, 2008
Monday, July 14, 2008
Jeg og Bendik begynte allerede for seks-syv år siden å leke med ideen om å starte forlag, men det ble ikke alvor før pengene kom på bordet, sier Haagensen etter do-turen.
>>>>>>>>>> mediastrategiske flammer
>>>>>>>>>> mediastrategiske flammer
Sunday, July 13, 2008
Saturday, July 12, 2008
Friday, July 11, 2008
T-banen i Glasgow – populært kalt «The Glasgow Clockwork», ettersom togene beveger seg i to kontinuerlige ringer, en ytre og en indre – gir fra seg kraftige, hylende toner på sin vei gjennom de mørke tunnelene. Bandet Mogwai, blant byens mange lokale helter, er blitt beskyldt for å bygge musikken sin på lydene fra T-banen, noe enhver med sans for støy ville ta som en kompliment. Men Mogwai bør passe på, for denne uken er det irskengelske bandet My Bloody Valentine i byen --------------- mere her.
Wednesday, July 09, 2008
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel triviel
Sunday, July 06, 2008
Saturday, July 05, 2008
Et aktivt svar
Den Blå Port 78
Redaktion: Lars Frost, Kristine Kabel, Nikolaj Zeuthen
Kanskje det er et uttrykk for det generelle post-911-shop-till-you-drop-stresset vi lever under, men det danske tidsskriftet Den Blå Port (nå logobevisst forkortet til dbp) er virkelig stedet for sneak previews and short attention span. Lederne er som oftest ekstremt korte spark-i-baken-saker; politikken er å refse litteraturmiljøet innenfra, gå mot konsensus og skape debatt – og dette trikset lykkes faktisk gang på gang.
Lederen i dette nummeret tar utgangspunkt i de endringene som VKO-regeringen har ført med seg, for eksempel en tydelig bevegelse fra kollektivitet til fokus på individet. Redaksjonen ser det samme mønsteret gjenta seg i den litterære diskursen. Moteksempelet er den langt mindre synlige kunstkritikken som i høyere grad diskuterer problemene som kunsten reiser, og som også er bedre til å bevege seg på tvers av det spesifikt nasjonale.
I Danmark er presset på den kulturproduserende delen av samfunnet så sterkt at stemningen er til å ta og føle på i de københavnske gater. I samtalen om nesten ethvert kulturelt uttrykk produseres det som et døvstumt nytelsesobjekt med adresse i de rekreative sfærer, snarere enn som thinkpieces som vil noe: uttrykk som ikke nødvendigvis skal avkodes, men som vifter med armene i verden, en gestus som krever en adekvat reaksjon, et aktivt svar.
VKO-newspeak finnes også i dbp (om det er parodi eller ei), for eksempel i Simon Pasternaks bidrag; dette spesielle, trakasserende schwung vi har blitt kjent med som noe typisk dansk. Ellers finnes det en fin seksjon om Peer Hultberg, men hardest sparker Lars Bukdahl, i et par kulturkanonomskrivende tekster. Symbolist-poet Gustaf Munch-Petersens dikt "Det Underste Land" (1933) forflyttes til rush hour på supermarkedet: "Det er sgu ikke til at komme ud af Føtex for bare folk, der er født i det underste land. Overalt kan vi se dem, for de fylder hele fortorvet, vandrer frem og tilbage, elsker højlydt sig selv og hinanden, græder i vilden sky og vælter hovedløst ind i cykler og frugtboder og os, der kommer ud fra Føtex med indkøbsposerne fulde af nødvendigheder."
Susanne Christensen, Klassekampen 5. juli 2008
Den Blå Port 78
Redaktion: Lars Frost, Kristine Kabel, Nikolaj Zeuthen
Kanskje det er et uttrykk for det generelle post-911-shop-till-you-drop-stresset vi lever under, men det danske tidsskriftet Den Blå Port (nå logobevisst forkortet til dbp) er virkelig stedet for sneak previews and short attention span. Lederne er som oftest ekstremt korte spark-i-baken-saker; politikken er å refse litteraturmiljøet innenfra, gå mot konsensus og skape debatt – og dette trikset lykkes faktisk gang på gang.
Lederen i dette nummeret tar utgangspunkt i de endringene som VKO-regeringen har ført med seg, for eksempel en tydelig bevegelse fra kollektivitet til fokus på individet. Redaksjonen ser det samme mønsteret gjenta seg i den litterære diskursen. Moteksempelet er den langt mindre synlige kunstkritikken som i høyere grad diskuterer problemene som kunsten reiser, og som også er bedre til å bevege seg på tvers av det spesifikt nasjonale.
I Danmark er presset på den kulturproduserende delen av samfunnet så sterkt at stemningen er til å ta og føle på i de københavnske gater. I samtalen om nesten ethvert kulturelt uttrykk produseres det som et døvstumt nytelsesobjekt med adresse i de rekreative sfærer, snarere enn som thinkpieces som vil noe: uttrykk som ikke nødvendigvis skal avkodes, men som vifter med armene i verden, en gestus som krever en adekvat reaksjon, et aktivt svar.
VKO-newspeak finnes også i dbp (om det er parodi eller ei), for eksempel i Simon Pasternaks bidrag; dette spesielle, trakasserende schwung vi har blitt kjent med som noe typisk dansk. Ellers finnes det en fin seksjon om Peer Hultberg, men hardest sparker Lars Bukdahl, i et par kulturkanonomskrivende tekster. Symbolist-poet Gustaf Munch-Petersens dikt "Det Underste Land" (1933) forflyttes til rush hour på supermarkedet: "Det er sgu ikke til at komme ud af Føtex for bare folk, der er født i det underste land. Overalt kan vi se dem, for de fylder hele fortorvet, vandrer frem og tilbage, elsker højlydt sig selv og hinanden, græder i vilden sky og vælter hovedløst ind i cykler og frugtboder og os, der kommer ud fra Føtex med indkøbsposerne fulde af nødvendigheder."
Susanne Christensen, Klassekampen 5. juli 2008
Friday, July 04, 2008
Subscribe to:
Posts (Atom)