På Claws Talks har vi forsket lidt på hvad som faktisk synges i begyndelsen af hver Ashtanga yoga-time. Vi kan nemlig godt lide at synge; lydene er nice, ren kling-klang, men en betydning findes altså også et sted. Det viser sig at man hylder en fyr ved navn Patanjali (som dufter af salvie). Patanjali holder tre ting: Et ildhjul (uendelig tid), en konkylie (guddommelig lyd) og - last but not least - "the sword of discrimination", et sværd som er lig med evnen til at skelne. Med dette sværd følger "the capacity for appropriate judgement and action". Med andre ord, perfekt for en litteraturkritiker. Ooom.