Friday, December 17, 2010

Forventningene var ikke særlig høye på forhånd. Mine fordommer var sementert gjennom flere tiår, for kvaliteten på Vagant har vært vekslende, for å si det mildt. Jeg forventet en svakhet for det sekteriske, individsentrert selvopptatthet, nettverkskorrupte inklusjons- og utelukkelseskriterier, tvangsmessige eksklusivitets- ønsker og pubertal ubegripelighet. Det hermeneutiske utgangspunktet var altså ikke det gunstigste. Men forventningene ble
straks gjort til skamme.

Jaha? Med den slags forventninger kan det jo kun gå bra. Trond Berg Eriksen anmelder 10-årgangen af Vagant og forelsker sig hovedkulds. Nu blir det spændende at se om vaganterne vælger at anmelde 2010-årgangen af MB til gengæld. That would be so much fun.

5 comments:

Susanne said...

Her har den unge Bernhard Ellefsen iøvrigt en strålende lejlighed til at slagte sig selv. Selvslagt blir snart litteraturkritikkens Endlösung, et slags svar på selvmordsbombere som bare sprænger sig selv i luften. Cheers, mate.

arne said...

Teksten til TBE er forsåvidt oppløftende fra Vagants perspektiv, men samtidig er det oppsiktsvekkende hvor negative fordommer han tillater seg å ha. Nå er det selvsagt et litterært grep; hadde kritikken vært negativ ville han ikke blottlagt sine fordommer. Likevel, hvis dette er det gjengse inntrykket av Vagant (blant dem som ikke leser Vagant), så blir det i hvert fall lettere å forklare mottakelsen Vagant ofte får i avisene. Men herre min hatt, who cares, after all?

Susanne said...

Ha ha. Kudos for afslutningen, Arne. Jeg er igennem de seneste år blevet mere og mere overbevist om at fordommene imod Vagant har været massive og altoverskyggende. Jeg må sige at jeg med jævne mellemrum har været totalt paf over den respons bladet får i Norge, i de fire år jeg har været med (og både før og siden) har Vagant været i en kontinuerlig process på alle måder - en rivende udvikling - og intet af dette er tilsyneladende blevet opfattet af nogen, i hvert fald ikke af de som læser og siden skriver om deres læsning, de såkaldte kritikere. Jeg håber virkelig for Audun at dette betyder en åbning i måden man læser og opfatter Vagant, alt andet ville være temmelig urimeligt, for ikke at sige dybt pinligt for "Oslo-eliten" eller hvad vi nu skal kalde dem. Vagant er p.t. et flagskib af åbenhed, engagement og trang til udforskning, og ikke mindst sprængfyldt af vilje til at udfordre automatiserede læsemåder og holde den kritiske tanke i live. One should crave this like a drug.

Bernhard said...

Det er på tide å ta et oppgjør med denne Ellefsen i Morgenbladet, den framfusne akademikeren. Og jeg føler meg klar for oppgaven. Stay tuned!

Susanne said...

Go, Bernie!