Anmeldelse af Kristin Berget: Sonja Sacre Cæur her. Mere Berget her og her.

En punkbønn anmeldt i Information (også her). Bogen kan købes her og her.

Pow! Bergen Offentlige Bibliotek første marts! This could happen. Sign up.

Aktivistgruppen Sneengle mod Hans Hauge slår til. Vær med! En af vores kampsange.

This actually happened. Husker absolut intet. Support var Kim Wilde. Makes no sense at all. Man kan lure på hvad både Bowie og jeg gjorde der. Der findes intet svar. To år tidligere var jeg i Idrætsparken og så Prince på hans Lovesexy-tour. Hvorfor troede jeg i 1990 at det var en god idé igen at forsøge at opleve musik på dette gruelige sted?

David Bowie RIP. Jeg kan spore min første forståelse af androgynitet og berlinmuren tilbage til ham. Definitivt "Heroes" jeg hørte først, i forbindelse med Christiane F og venner som løber gennem et indkøbscenter i 1981. Senere i 1983 var Let's Dance-albummet stort. Her er han i selskab med Klaus Nomi og her med Lou Reed. Queen Bitch handler om Reed og omskriver hans Sweet Jane-rif ("I can do better than that"). Et par film som fik et Bowie-løft er Inglourious Basterds og The Life Aquatic. Coverversioner af Nirvana og Associates. I dagens triste anledning fandt jeg frem Brecht og verfremdungseffekten her.

Den tragiske fejl som man gør i Skandinavien, at gå på gaden i gensidig overbevisning om usynlighed, begår de ikke her. Jeg er synlig, hello. Vi ser hinanden, hvilket chok. Leende råber butiksassistenterne: "Hey, vi er ikke del af nogen mafia her, vi er ikke terrorister!" Jeg råber tilbage: "Det ved jeg da godt, men jeg er en prekær kulturarbejder fra Skandinavien, jeg er ikke her for at shoppe, for mig er I æstetiske elementer, lys og farver og en kakofoni af interessante lyde. Når jeg ser på jer tænker jeg på Edward Said snarere end på at finde min pengepung frem!" En eftermiddag på Mille Et Une Nuits da jeg indtager dagens couscous dukker en lille orange kat op. Den lille lyserøde kattemund, de små hvide tænder, den både patetiske og sukkersøde sang fra den sultne kattekrop ved mine fødder. Drengene og kattene, hvilken mørk invitation til sadisme. Katten får en lille stump kogt gulerod.

Årets første Vagant-spalte afleveret. Om Brideshead Revisited, Paul Bowles, Agadir, Omar Sharif, Café La Mandarine, the historical role of sugar in empire building og Kate Bush.

I Ian F. Svenonius' bog Censorship Now!! findes blandt andet essayet "Notes on Camp pst. II & III" som belyser homoseksualitetens oprindelse for derefter at nærme sig begrebet camp. I bogen findes essays skrevet udfra drømmelogik med det formål at undergrave "sandhed" og "virkelighed" med bastardiseret ammunition stjålet fra kritisk teori, surrealistisk drømmelogik og konspirations- teoretisk tænkning. De tre sidste sider af essayet "The Artist, Alienation, and Immortality" spekulerer omkring Pussy Riot på en måde som får mig til at tro at nogle tanker herfra tager udgangspunkt i mine interviews med Svenonius, et af disse trykt i En punkbønn. Se op for Norwegian tour i begyndelsen af marts, med bl.a. Svenonius og undertegnede. Et essay fra samlingen her.

Min udvidede marokkanske familie bestod også af hidtil ukendte fugle, som denne lille finke med grønt hoved, som kan kaldes en afrikansk bogfinke, og denne drossel, som kan kaldes en afrikansk svarttrost. Bulbulen synger således.

Jeg ble berørt av en avisoverskrift om 22. juli, en tekst av Hilde Sandvik (det kan godt være at svenske Expressen fant på overskriften), som jeg ikke ønsker skal være performativ, for da lyder den grenseløst dystopisk: «Vi» finns inte längre. Takk for kaffe. Da må jeg altså bare sitte her alene og bekymre meg om the spectacle of me og sørge for å holde «Susanne Christensen» presentabel og dressed for success?

Skriver jeg i En punkbønn. Men der er intet at gøre længere, er der? Vi er blevet til skakspillere som leger med vores avatar på nettet, vores avatar har 1000 venner, vores avatar er lykkelig og succesfuld, vores avatar udgiver bøger og smiler tillidsvækkende på alle forbandede fotografier, vores avatar er mere levende end os selv. Her snakker "Susanne Christensen" videre, det er muligt hun hverken har penge, venner eller særlig meget håb for egen fremtid, men kæk er hun alligevel i alle medier. Kæk og præsentabel. Uanset hvor hektisk og demonstrativt du forsøger at sætte fokus på andre end dig selv lyder opsummeringen stadig således: Beskeden var dig selv. Vær snill at investere.

Billeder fra Agadir her. Desværre var jeg ude af stand til at lade mit batteri efter nogle dage. Bah, don't go to Africa with a f***ed up camera.