On the subject of rosabloggere, jeg forsøgte at sige noget her og her. Senest har en influencer debuteret med "bogen om sit liv" som blandt andet blev slagtet i VG. Redaktøren for Prosa kommenterede på Facebook: "Dette kaller jeg bokanmeldelse!" Nogle af os var ikke enige, ikke at vi ønskede os en mere positiv anmeldelse, men snarere et minimum af forståelse for hvad disse unge piger holder på med. De er forretningskvinder, og noget af effekten er affekten og den personlige tilknytning de skaber. Virker dette? Ja, det virker som crack cocaine, de tryllebinder ufattelige mængder af unge piger. Der er også mange som hader dem, som de hader kapitalismen, men at hade kapitalismen med en ung piges ansigt bliver etisk problematisk. Det er ikke en ideologi vi hader længere, vi har ingen idéer om hvilket andet system som skulle tage over, eller hvordan vi skulle komme sammen i store mængder og afskaffe systemet, vi bare hadtrolder unge piger som fanger vores affekter med iscenesættelser af deres følelsesmæssige frigøringshistorier. Med den anden hånd serverer pigerne kommercielle produkter som vi forholder os anderledes til fordi vi er tryllebundne; vi har oplevet intimitet, identifikation og afsky, en mærkelig blanding som man bedst kan kalde fascination. Sophie Elise dansede Paso Doble igår, det var emotionelt. Den unge pige danser mod sine nettrolde til "Survivor" ... Måske Universitetsforlaget burde udgive en bog med titlen "Hva er empowertizing" eller "Hva er en influencer"? Det er nemt at slagte løs, men negativitet bærer brænde til bålet, og den debuterende bloggers bog er solgt til et amerikansk forlag, så vidt rygterne vil. Kritikken fungerer ikke efter hensigten.

Det legendariske udested Garasj (officielt "Garage") i Bergen havde sidste åbningsdag igår. Garasj husker jeg fra storhedstiden før rygeloven blev indført i 2000. Stedet kom sig aldrig helt, det var som om man skulle stå i en sky af røg i et stopfyldt lokale, ellers var det ikke ægte Garasj. Eller var det også fordi andre udesteder åbnede, som fx Legal lige på den anden side; en ny favoritbar i Nygårdsgaten. Anyways, en mørk og stormfuld nat i 1999 ledte min ven og medstuderende på Skrivekunstakademiet Øystein mig til Garasj, og her traf jeg to mytologiske bergenskentaurer ved navn Henning og Tomas. Der var også en lille fyr med sorte dreads på besøg fra Trondheim; fanzinemageren Audun som jeg faldt i snak med. Jeg husker også en række koncerter med kendte og ukendte bands. De eneste billeder jeg har er fra Kristin Hersh i 2007. Flere billeder fra Bergen her.

Jeg var glad for at se Gl. Holtegaards udstilling af den danske surrealist Rita Kernn-Larsens værker. Det ser ud om om de kvindelige surrealister er on the up, igang med en seriøs højkonjunktur, også på markedet. Kernn-Larsen, som jeg skal læse mere om, var elev af Fernand Legér i Paris og ven med kunstmaler- og poetkollega Gustaf Munch-Petersen.

I bogen Nervous States skriver sociologen William Davies – med udgangspunkt i paniktilstandene, som brød ud ved undergrundsstationen Oxford Circus i London i november 2017 – om hvordan følelserne har overtaget verden. London har været udsat for flere terrorangreb, en god grund til at folk som rejser gennem byen stirrer ekstra grundigt på deres mobiltelefoner efter rygter og advarsler. Hændelserne ved Oxford Circus synes at have startet med et håndgemæng mellem to herrer som fik folkemasserne til at trække væk i store bølger. Rygterne begyndte at gå om en skudepisode, og da en kendis panikslagent meldte om skyderi på et nærliggende supermarked til sine mange Twitter-følgere var den ikke-eksisterende terrorhændelse et faktum i folks bevidsthed.

Har anmeldt en bog for papirvagant. Bruger ref. til Nervous States i indledningen. Lovende.

Har sat sammen et old skool motivationsmix inspireret af DJ Snorre Fjeldstad, findes her.

Jeg skal lave nogle sjove ting snart i København og Oslo. I begyndelsen af oktober foregår HÖST Nordisk Litteraturfestival på Johan Borups Højskole. Audun og jeg traf netop 90 elever på tur i Berlin. Vi præsenterede Vagant, og forstander Bjørn Bredal endte vist med at gå rundt med seneste Dante-nummer på hovedet resten af dagen. Ugen efter er jeg i Oslo og skal tale om maskulinitet og følelser: Electric White Boy Blues, bare for at være helt klar på hvem dette handler om. Classic Album Sundays udvider med et nyt koncept; foredrag med musikeksempler med fokus på sangtekster. Dagen efter skal jeg forhåbentlig lave noget morsomt på Kunstnernes Hus Kino. Hvis du sidder i Oslo og lurer på om du skal invitere mig til noget kunne det fx være i dagene efter 12. oktober. Nu skal jeg svede som Satan med manus de næste to uger 🔥🔥🔥🔥🔥💥💥💥💥💥

Vagant holdt fest i lørdags. Vagant er til salg på Narvesen og på Møllegade i København.

Jeg anmelder Martin Bastkjærs essays, med titlen De andres geometri. Det intime, det maskuline og det åbne, om dansk og norsk litteratur i dagens Information. Teksten findes her. Rømmegrøten blev skabt af Audun Lindholm: Make rømmegrøt, not war! Debatten om selvbevidst versus selvoptaget litteratur må Informations litteraturredaktør stå for.