Det är inte roligt att förstärka klyschor. Men det samarbete, den cirkulation och det utbyte av texter och aktiviteter som tagit plats på den nordiska poesiscenen under de senaste åren kräver att beskrivas med ordet ”nätverk”. Småförlag, tidskrifter, sajter, bloggar i Dan- mark, Finland, Norge, Sverige kan kallas in som vittnen i en process, som är på väg att förändra den samtida poesins villkor och former --------------- säger Jesper Olsson her.

Shot through the heart (kinda) / And you're to blame ---------- [kw]

Jeg agerer flink publikum (her) med masser af overskud i den første sal. En kvinde trækker en lang tekstrulle ud af sin vagina, imens læser hun op fra den. To bruger deres kropsvægt på at spænde en bue ud mellem sig, pilen peger direkte mod kvindens bryst. En afklædt kvindekrop (der er intet ansigt) vrikker i slow-motion på en strand med en hulahopring omkring livet, ringen er lavet af pigtråd og laver mærker i huden.

En mand tisser i sine bukser, vædsken spreder sig langsomt, næsten poetisk, udover de hvide lærredsbukser. En mand skydes voldsomt, igen og igen, han ligger sammensunket, væggen bag ham er effektfuldt dekoreret med et splash af rød farve.

Jeg går ind i et lille mørkt rum, her er mange publikummer, de ser på en sort/hvid film der viser en kontinuerlig række af scener hvor kontakt mellem to mænd opnås, en slags homoerotiske besvimelser. I hjørnet bag publikum lyser et ansigt op på en lille rund hovedformet skærm, det fremviser reaktioner på noget det ser. Når jeg ser på ansigtet og ikke på filmen så tror dele af publikum at jeg ser på dem. Kroppene rykker uroligt på sig.

Jeg går op ad trappen, en rødmalet mund, et kvindeansigt, kommer imod mig fra gulvet. Ansigtet udtrykker glæde, tror jeg. En kvinde bløder menustrationsblod ned af sine ben, blodet er som mørke per- ler. En hysterisk bejaende punk-popsang spilles, yes, yes. Det er som et populærkulturelt fænomen der lanceres. Jeg tager billeder af det ekstatiske kvindeansigt som hopper imod mig fra gulvet, men korrigeres af en vagt.

På første sal begynder min fremfærd at kompliceres. Salen er opdelt i tre båse og den første bås går jeg ind og ud af flere gange, som en plade der er gået i hak. En kvinde forsøger at sminke sig, men det rykker så voldsomt i kroppen, stød på stød, at make-uppen sidder ganske skævt. En pudderbørstes hår stryger varsomt, i skarp kontrast, over huden. På gulvet ligger en lille pigekrop med benene stikkende ud af en sort affaldspose, den lille pigekrop har et temmelig massivt hard-on. Jeff og Ilona breder sig ud højt over mig da jeg passerer.

Så går jeg igen frem og tilbage, frem og tilbage. Hvad er det egentlig for nogle pletter der er på gulvet? Et ord "Rwanda" står skrevet med store sorte bogstaver igen og igen, baggrunden er hvid, der er absolut ingen blod. I en kølig glasmontre står et køligt porcelænstræ, i træet hænger døde stinkende kroppe, det kryber med orme og mider overalt.

Affekten tager til ovenpå, jeg hulker ukontrolleret. Den kvinde som blev beskyldt for at være for vakker. Nu sidder hun på en bækkenstol, kroppen er nøgen, udflydende. Det skaldede hoved nikker lidt til siden, munden vrænger et slags smil; denne krop skal dø snart. Rummet er åbent ned mod den sal jeg netop passerede igennem. Ilonas glorificerede pornoansigt stikker op og jeg vakler formålsløst rundt. Mødre og døtre kysser hinanden med løg i munden.

Ovenpå, jeg er drænet. En gylden lort ligger koket placeret op ad et hjørne. Ovenpå, en mandlig publikummer gisper højt og vrænger ansigtet i smerte, kønsdele bliver perforeret af nåle. Jeg går forbi ham og midt ind i rummet, står der lidt og virrer.

Anmeldelse af Ildfisken nr. 35/36 kan læses her.

Det ligner en kirkegård, en slags by i byen, høje huse, en amerikansk grid. Når du går ned imellem de høje grå stensøjler så forsvinder lyden udefra. Stenene er regelmæssige, bare højden på søjlerne varierer. Men grunden du går på er bølgende, ujævn. Stenene under foden gentager det overordnede mønster, her er flere små grå stenkister, som i et kalejdoskop, mængden ekspanderer ud i uendelighed, til sidst grus, gruskorn, the one, the million, the zillion dead.

Ude på fortorvet fortsætter gravene, nogle er så lave at de ligger i højde med byens niveau. Du træder på en grav, uforvarende, hverdagslig gravskænding, du ser ind i labyrinten af grave, gå ind? Fotografere ............... helt umuligt, sletter med det samme, sletter
og sletter. Men se ............... så lykkedes det alligevel, kravlende rundt på knæ på en nærliggende ............... party-pavillion.

Ever Is Over All envelops viewers in two slow-motion projections on adjacent walls. In one a roving camera focuses on red flowers in a field of lush vegetation. The spellbinding lull this imagery creates harmonizes with the projection to its left, which features a woman
in sparkling ruby slippers promenading down a car-lined street. The fluidity of both scenes is disrupted when the woman violently smashes a row of car windshields with the long-stemmed flower she carries. As the vandal gains momentum with each gleeful strike of her wand, an approaching police officer smiles in approval, introducing comic tension into this whimsical and anarchistic scene.

Jeg har ingen baggrund. Jeg tror ikke, der var noget, inden der blev en baggrund at være på. Der er ingen oprindelighed. Det med at sige, at folk er oprindeligt skomager eller et eller andet - jeg er hele tiden på vej frem mod min baggrund, og derfor står alle muligheder åbne ---------- c/o konverserer med J. Leth i Blå Port nr. 70.

Kontroll? Protection? Protection? Kontroll?

Introducing Pompel & Pilt -------------------- ekstremt skræmmende norsk avantgarde-børne-TV her og her og her.

Jeg kan ikke slukke for blikket, selvom blikket sårer kroppen som en kniv. Men hvis man ikke kan slukke for blikket, så kan man se på blikket som sårer kroppen som en kniv, se på blikket, kritisere blik- ket. Men noglegange ser man bare på det, på blikket der sårer blik- ket der sårer. Det gør mig så træt, Tommy, men det bare fortsætter.

Anmeldelse af Marit Eikemo: Mellom oss sagt kan læses her.

Textmässan 2007 --------------- rears its Gothic head.

Gasspedals netside er opdateret med en håndfuld nye links.

((((((((((audioei))))))))))

Vældig kort anmeldelse af UKS Forum 3/4-2006 kan læses her.

Gu-gu-gu-gu-gu-gu. Den her tekst vækker respons flere steder. [gu]

Hm, jeg lurer lidt på hvad jeg skal gøre i Berlin. Et par ting jeg absolut skal er at 1) hænge post-pønk-romantisk rundt på hustage iført lang mørk jakke og 2) drikke et par sodavand for meget og løbe hujende gennem indkøbscentre ---------- Andre forslag?

Kommentar/feltsjov --------------- her.

Ulf Eriksson går fuldstændig hujende Kalypso i Svenska Dagbladet.

Igår da jeg indtrådte på Café Operas dametoilet indtrådte jeg også uforvarende midt i en på-et-andet-litterært-arrangement-parasit- terende slippefest for fanzinet Ikke til hjemlån #6. Ikke til hjemlån #6 består af A4-ark som er foldet på midten og stiftet med to klips
i ryggen. Forsiden på #6 viser en smilende kvinde hånd i pote med en smilende hund, ordene "kan brytes" er klippet ind nederst ved kvindens venstre albue. Altså bruddet, fokus på bruddet.

Ikke til hjemlån #6 er kort sagt collage og flygtig håndskrift for alle pengene. Skalamæssigt bevæger vi os fra den hårdnakkede ulæselighed over en særegen lokal form for humor for så at ramme plet ned i det decideret satiriske. Læseren vil bemærke et fokus på tragikomiske familierelationer, noget som Ikke til hjemlån har til fælles med store dele af yngere norsk samtidslitteratur.

Asiatisk i sin vælde er angsten, her er megen klippe-klistre fra hvad man må formode er kinesiske ugeblade. Hvad er det Ikke til hjemlån #6 ønsker at kommunikere? Måske at familien er en blodklub (vi mistænker en relation mellem bloggen Blodklubb og nærværende fanzine) hvor specielt børn og dyr tortureres under normalitetens, domesticeringens og konventionernes tunge åg.

Ikke til hjemlån #6 indskriver sig i en lang tradition for lo-fi selv- publicering. Æstetisk mindes læseren måske vagt om riot grrrl-fanzinet, i Norge repræsenteret ved bl.a. Ovary Action og, måske, Avsagd Hagle. Andre lige så vage associationer retter sig mod grodahleismen, mod Victor B. Andersens Maskinfabrik, Asger Jorn og Guy Debords Fin de Copenhague og/eller litteraturfanzinet Grønn Kylling (arb. tittel) --------------- Eneste kontaktinformation er e-postadressen hjemlan@gmail.com.

OEI POETRY AREA: EXTENSION 1 ~~~~~ Don’t be late! Välkomna!!

What the hey? --------------- Unite, all situs.

CYF klummer om Underskog og anden social software her.

I nat mellem 02.00 og 03.00 genfandt jeg Mio og Mao, to modellervokskatte hvis idiotisk-søde introsang, via evindelig gentagelse, blev implementeret i mit forsvarsløse barnehoved på 70-tallet engang.

Lindholm er igen ploggens udvalgte gourmet kok.

Anmeldelse af Marita Fossum: Kjære Gjetergutt kan læses her. I samme nummer af Klassekampen interviewes Mariann om Litlives skandinaviske udvidelse som er undervejs. 10-4, over and out.

I mørke er alle Øysteins --------------- yndigt lysegrå.

Mens vi venter på den skandinaviske Litlive-udvidelse: -------------------- En smule entusiasme og raseri.

Hvem er forresten bange for neoavantgarden?

But no living man am I! You look upon a woman -- Godt nytår, mor.