Vagants Facebook-gruppe har modtaget noget som til forveksling ligner ondsindet spam fra Per Aage Brandt, vældig overraskende. Sidst jeg hørte fra Brandt (den 19. juni 2000) skrev han følgende følsomme ord til mig:

Kære Susanne Christensen,
Det er blevet mig pålagt at meddele dig, at du ikke er blevet optaget på Forfatterskolen denne gang. Men du var med i "semifinalen", og der var tvivl. Jeg vil gerne tilføje for egen regning, at jeg i høj grad tror, dit skriveri kan blive til noget - måske især hvis: du tør slippe det hurtige, fikse, selvforelskede og søde; skrive poesi med vers, der ikke pludrer som luftig prosa (kondensér); finde ud af, hvad det er, du tænker; holde op med at klamre dig til engelske guitarer; sætte ambitionsniveauet lodret op og læse noget ordentligt. For skrive kan du sagtens. Måske skulle du forsøge dig med dramatik; det er en genre, der skræller skribenten af, indtil man kan høre den indre Strindberg. Jeg tror, du kan eller vil kunne kunne.

Anmeldelse af V. S. Tideman: Kockmania Inc her.

Billedet jeg vil frem til er scenen hvor væsenerne kommunikerer via vandtentaklen som lig en lang blækspruttearm af vand snor sig ind gennem undervandsstationen og møder vores heltinde der med forundring ser vandtentaklen ændre form til en gengivelse af hendes eget ansigt.

Meget kritisk kan siges om denne tekst, helt tilbage fra 2003, men jeg liker billedet fra The Abyss, stadigvæk.

Anne Helene Guddals fine tekst om Jonathan Littell her og digt af Athena Farrokhzad og Tova Gerge her.

It's a fact --------------- her til venstre ser vi den kommende rektor på Forfatterskolen i København.

Om Norsk Shakespeare- og teatertidsskrift her og Wera Sæther her.

Apropos Sarah Kane (som jeg skrev om), Nora Simonhjell får til et par af de ting jeg ikke klarede (som fx at mobilisere ubetinget entusiasme og kommentere Fosses oversættelse) i denne tekst.

There seem to be a lot of zombies and monkeys around here.

Vagant 1/09 er endelig i trykken nu, puh. Udover en massiv sektion om filosofen Peter Sloterdijk har vi bl.a. Jenny Högström om Kristine Næss, Morten Auklend om Simon Stranger, Tommy Olsson om Bruno K. Öijer, Cathrine Strøm om Aki Salmela, UKON om Das Beckwerk, Scott Rettberg om elektronisk litteratur, Øyvind Berg om Øyvind Ådland + nye tekster fra den ådlandske + et uddrag af Peter Laugesens oversættelse af Finnegans Wake + meget mere. Skulle være til at få fingre i fra den 21. april.

Det mest iøynefallende er imidlertid den uredde insisteringen på å undersøke vippepunktet mellom hva det er å fungere og hva det er å bare være, og at de begge nekter å slippe verdien av det formålsløse. Det er befriende hvor rolig og innbitt de gjør alt dette – helt nedpå, uten å ty til ekstrem vold, ekstrem sæx, ekstrem sosial komplikasjon.

Flot kommentar fra Janike Kampevold Larsen her om Cathrine Knudsen: De langtidsboende (x) og Kristine Næss: Hannahs historie med Heddy (x). I det kommende Vagant 1/09 læser Jenny Högström iøvrigt sidstnævnte.

Og vi snakker stadig om dansk litteraturkritik, her & her.

Man debaterer vist dansk litteraturkritik her & her & her.

Anmeldelse af Kjersti Bale: Estetikk – en innføring her.

Hva var ambisjonen til 90-tallets Vagant?

I hvert fall ikke å slå fast at forfattere av typen Ole Robert Sunde og Tor Ulven automatisk var viktigere eller skrev mer «korrekt» enn Roy Jacobsen eller Lars Saabye Christensen. Men en av de viktigste oppgavene vi påla oss selv var å framheve forfatterskap som delvis ble forsømt i offentligheten, samtidig som vi ville uttrykke vår skepsis til litterært reklamespråk og sjablonger av det slaget som florerer i massemediene. Naturlig nok ble vi derfor nå og da ansett for å være langt mer rigide enn vi var, og denne situasjonen trivdes vi dårlig med. Vi ønsket å være med på å utvide det litterære rommet, ikke å gjøre det mindre, sier Hagerup.

Fria Seminariet i Litterär kritik på besøg i København dokumenteres i billeder her og i tekst her (klik på "historikk").

This was fun. Om Charlotte Roche: Våtmarksområder her.

Kari Jegerstedt anbefaler bøger og her brager udsalget løs.

På Nypoesi ligger nu Klassekampens interview med Johan Jönson.

Sean Penn! Sean Penn! Sean Penn! Sean Penn! Sean Penn!, etc.

Hold yer horses! Warning warning, en intellektuel forfatter på spil.

A little diddy on Sarah Kane her. Min primære kilde (udover stykket Fedras kjærleik) er: Love Me Or Kill Me: Sarah Kane and the Theatre of Extremes af Graham Saunders. Her ligger Kanes kortfilm Skin.

Vagantnet hat sich --------------- updatiert.

Anmeldelse af Faïza Guène: Drømmer for gærninger her.

Hanna Hallgren læste på Knøderen i fredags, sammen med Johan Jönson og Kate Pendry. Her er en lille tekst om Hallgren, anno 2005.

Dagens idiom: "like gangbusters", sagt om Miss Stone i To Die For.

I hate to love you/ Love you all the same/ You know baby, driving is a serious game/ I love you/ I know/ I love you/ I know.

Now, that's what they call criticism. I can feel a disco war coming up.

Oh, cool. Postmodernism is dead. Isn't it ironic, don't you think.

Og hva er kunstteori, og hvor går Gjevjons grense for hva som er teori? Hva er det kunstneren gjør når hun lager et arbeid? Bare sanser hun? Om hun også tenker, når går da arbeidet over til teori? Og la oss si at hun tenker så langt at det kan kalles teori, er det da ikke lenger kunst?

Basic questions fra Lotte Konow Lund i dagens Klassekampen, avisen som simpelthen bare ikke får krop og tanke til at hænge sammen.

Den gode Martin Johannes er på læsekjøret, her læses der fx OEI.