Svenonius sprang ned fra scenen efter koncerten og løb efter de coole piger i bandet, så strakte han armen ud efter mig og gav mig et kram. Jeg gav hele bandet hånden, smilede som en gris og sagde de lød godt. Det er mit selfie med Chain and the Gang; jeg har ikke brug for et kamera, det er i mit hjerte. De har alle sammen sølvjakker på, de er så fine.

Audun og jeg kontemplerer svanerne på Landwehrkanal. Flere svaner.

På forsiden ser vi et udsnit af en mandekrop i en uvant positur. Maven hænger slapt over en lige så slap penis. Alt mandekroppen ellers prises for, dens legendariske hårdhed, det stive lem, de stramme mavemuskler, som holder indvoldene på plads, er fraværende. Men tekstens «boyfrind» er benhård, han optræder assertivt, han siger nej til det ene og det andet, han markerer sig, og kæresten er så opslugt, at hun næsten kun er til stede i kraft af ham som noget udflydende skidt han kan afvise. Den barnagtige skrift afslører kvinden som både underlagt og undergravende.

Punner lidt på "hardcore" i min Vagant-spalte #2/2014. Omtale af Christina Hagen ++

I find it hard to care for anything else but 3 jobs this summer, which include Svenonius + Albertine + riot grrrl. Two upcoming books with essays on Elmgreen & Dragset and Camilla Collett. And so actually our disarticulation; be a bush if you can't be a tree. In recognition of National Poetry Month; trust your heart if the seas catch fire.

Jeg er sluppet ind i Amerika, og på uafhængighedsdagen ankommer jeg til Olympia,
denne besynderlige lille by midt i The Pacific Northwest. Gaderne er brede og tomme, græsplænerne uendelige, og står i skærende kontrast til de tilgroede villaveje hvor dyr typisk stirrer på dig uden at flytte sig: Det er deres sted, naturen er vild her, bare tænk på alle de fuck-you-agtige bjørne som ruler på Mt. Rainier ikke langt herfra. På Pear Street boede i øvrigt Kurt Cobain i de sene 80’ere med sin moderlige kæreste, fem katte, fire rotter, en nymfeparakit, to kaniner og flere skildpadder. Ud af dette menageri og et ulykkeligt crush på en frisindet riot grrrl kom Nevermind. Men hvad er det med de græsplæner? Den totale mangel på ukrudt virker suspekt. Olympia er en lille by, men også staten Washingtons hovedstad, derfor disse endeløse græsplæner som breder sig ud for foden af administrative bygninger der drømmer i sommersolen. Jeg søger snart tilflugt fra varmen i et supermarked, og i en rundkørsel ved havnen passerer jeg et urovækkende optrin: En lille flok unge mennesker, nogle af dem iklædt sorte balaclavas, står fastfrosne med protestskilte: Revolt, står der, og noget med surveillance.

Senere forstår jeg at de er del af en aktion som kalder sig Take back the Fourth, ikke alene med hint til den fjerde juli, men også til The Fourth Amendment, loven om retten til privatliv. Jeg kan ikke påstå at det er en generel tendens den korte tid jeg er i Olympia, men angstbølger fornemmes i kølvandet af NSA-afsløringerne. Midt i byen står jeg en dag og fotograferer et nydeligt motel-skilt i retrodesign som reklamerer med at der findes telefon og wifi. En ældre mand med vildt skæg kommer trækkende med en cykel og spørger mig vrissent om jeg har fået lov til at fotografere. Eftersom jeg praktisk talt tager billeder op i den blå himmel, tænkte jeg ikke at jeg skulle spørge nogen om lov, men manden ser vredt og nervøst på mig og insisterer på at jeg skal indhente en tilladelse.

Fra Vagant-spalte #3/13. Goddamn, jeg glæder mig til at skrive den tekst om Olympia nu! Og jeg glæder mig til denne også. Pics her og anmeldelse af nye The Hive Dwellers her.

Forfatteren som oplyser kan man møde glimtvis når teksten ikke lukker sig om de individuelle smagsløg. Vi står imidlertid midt i en bølge af mere eller mindre vellykkede angreb på grænserne mellem virkelighed og fiktion, og det er fejlagtigt at tro at den eneste måde hvorpå man kan gøre sagprosa litterær, er ved at puste jeget op som en kulørt ballon. Prisvindende forfattere som Åsne Seierstad og Gaute Heivoll har utvivlsomt hæderlige hensigter, men deres litteratur fremstår ofte som sentimental kitsch som peger på forfatteren snarere end at give reel plads til den virkelighed som man vil sætte i fokus.
Vil vi lukke verden? Nej, vi vil vel åbne den?

Er De forvirret? Kender De ikke helt Dem selv igen? Hvad er det Bernt Erik Pedersen refererer til her? Igår blev vi enige om at det CIRKA er hvad jeg skriver her.

Sid's brought a saxophone which he toots on. His hands are on the saxophone, his elbows tucked close to his body, feet and knees together, legs straight as he jumps up and down like a matchstick pinging out of a catapult. (This catches on when he does it at gigs and is later called the Pogo.)

Viv Albertine's memoire is sick funny. Review here. Lovely portraits of Sid Vicious and Ari Up. Albertine's style was copied by many; Madonna, Cyndi Lauper, etc. Makes it easier to accept her versions of the myths about the Pogo, the safety pins and the Dr. Martens ++ Did she and Richard Hell ever get together to discuss punk fashion? I bet The Met tried real hard last summer. Here's the lovely Slits plus some related stuff.

Dette er vejen til Polen. Pics fra mit skriveeksil her.
Det er bare at kjøre på, som den gode Mazdak Shafieian plejer at sige.

Hassan blir ofte, litt misvisende, kalt en rappoet. Ganske riktig har han erfaringer med rap-musikk, men hans messende og dypt alvorlige opplesningsstil er helt fri for vestlig swing og groove. En annen strålende skandinavisk forfatter, svenske Jonas Hassen Khemiri, har også skrevet bøker på «blattesvensk» (debutromanen Et øye rødt, oversatt til norsk i 2005), og hos ham finner vi de samme språklige kyborgidentiteter. Khemiris rapinspirerte unge menn har ofte labile, flerstemmige uttrykk som virrer mellom rappens overmot og andregenera- sjonsinnvandrerens panikkslagne ønske om å gli inn i den etnisk svenske folkemengden (Jeg ringer mine brødre, på norsk i 2013). Khemiri (og av og til Hassan) skriver med et raffinement som ville få Jacques Derridas ører til å blafre. Vi hvite, autentisitetssøkende lesere får avslørt den innebygde eksotismen i blikkene våre.

Anmeldelse af Yahya Hassan: Yahya Hassan her.

The #snark was #snarky. It was an open hand and it was #snarky. There was no end to the #snark when you reached out your hand. I saw it and it was #snarky. All it was, it was #snark. The #snark was #snarking, it's the #snark of the open hand. The open hand was dirty and open and #snarky. Stop the #snark of the open hand now. Don't ever open your hand, don't ever try to connect. All that is just filthy #snark, the filthy #snark of the open hand ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 

Her er et billede fra en event som jeg har nævnt flere gange. Her et interview med Rosi Braidotti og her Mariann Enges fine opsummering af The First Supper Symposium i Oslo.

Jeg rocker Norsk Kulturråd sammen med (fra venstre): Per Gunnar Eeg-Tverrbakk, Arild Danielsen og Katrine Heggstad. Mere her.

Fantastisk sag af Silje Bekeng om Rookie i Bokmagasinet 26. april. Ai, københavnske litteraturfestivaller tog min opmærksomhed bort fra avislæsningen. Men go, Rookie!!

Vintage Gasspedal-foto fra 2003. Audun & jeg læser Stuelands omtale af GK i Klassekampen en tidlig morgen på Bergen stasjon. Billede af Auduns mor. Dette N&D-udklip er vist også fra 2003. Gasspedal fylder 15 år og dette fejres i Fredrikstad næste helg.

På Txtville nævnte jeg Camilla Colletts "zine" Forloren Skildpadde fra 1837, Klingen og Rondo som zineinspirerende tidsskrifter, Grønn kylling (arb. tittel), Ovary Action, Avsagd hagle, Ikke til hjemlån og Riot grrrl-fanzinerne Bikini Kill, Jigsaw, Gunk, Girl Germs, Girl Fiend og Outpunk plus St. Petersburgs egen Knives and Forks i mit oplæg om fanzine-kultur. Desværre blev der for lidt tid til at høre om publikums egne zineerfaringer. Ideelt set kunne vi have taget en pause og efter det sat os omkring et bord og talt videre. Der var desværre mangel på ressourcer og kræfter, men jeg håber alligevel folk gik derfra med nye tanker i hovedet. Jeg fandt en tekst frem fra Utflukt 2/3 2009, den ligger her + her + her.

Den, så vidt jeg har erfaret, flinke og venlige journalist Øyvind Holen interviewede mig til Dagens Næringslivs kulturtillæg D2 om Pussy Riot som besøger Norge i maj. Holen cuttede en lille firkant ud til avisen og publicerede the very raw cut på sin blog idag. Jeg puslede videre med interviewet og her kan du læse min egen version. D2 indeholder også et interview med Nadya og Maria fra Pussy Riot, hvilket kan blive interessant. Pigerne møder bl.a. Judith Butler og Rosi Braidotti den 12. maj i regi af The First Supper Symposium, information her.

Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former. Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former. Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former. Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former. Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former. Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former.

Audiatur 2014 er netop overstået i Bergen i dette øjeblik. Jeg har set på begivenhederne fra Berlin, eftersom jeg desværre ikke kunne rejse. Audiatur Waste Land 2012 fik for det meste begejstret respons, bl.a. i Klassekampen og Morgenbladet. Der rejste sig imidlertid også kritik mod festivalen undervejs, og arbejdsgruppen forholdt sig til dette så godt den kunne. Der var planlagt en udgivelse efter Audiatur 2012, men denne blev udskudt af arbejdsgruppen, som jeg desuden forlod efter festivalen. Der blev bestilt en evaluering af festivalen, som Karl Larsson og jeg var programansvarlige for. Teksten blev skrevet og leveret, men ikke publiceret. Den nuværende arbejdsgruppe har planer om en udgivelse i efterkant af 2014-festivalen, har man oplyst mig om. Greit, det glæder jeg mig til, men her er alligevel et sneak preview. Teksten er relativt uspektakulær, synes jeg selv. Jeg håber at Audiaturs arbejdsgruppe vil blive ved med at bedrive selvkritik og åbne op for en diskussion af poesifestivalen som form og som et interaktivt koncept som bliver til i samspil med publikum. Her Audiaturs Vimeo-kanal, her Facebook-siden og her festivalnetside.

What's That Smell? Giraffe Temporalities and Subcultural Lives

I november 2012 skrev jeg på et essay som er på vej til at blive udgivet nu. Se op for Norsk Kulturråds pamflet Begreper om barn og kunst. Info om lancering her. Også tekster af Gunnar Danbolt, Per Gunnar Eeg-Tverbakk, Elin Høyland ++ Teksterne fra denne sublime konference er iøvrigt på vej i Nasjonalbibliotekets videnskabelige skriftserie Nota bene.

Der er forholdsvis stille på Radio Claws Talks indtil høsten, eftersom jeg skriver på et bogprojekt. Forlaget Oktober har vist sin velvilje i skrift og tale, men der foreligger ingen bindende aftale. Jeg hører "Rip It Up and Start Again" et par gange om dagen i øjeblikket; at skrive kræver et vist mål af grundlæggende selvgenopfindelse. Det er fysisk krævende. Kom på Txt.ville sidst i april, her er min workshop. Forbereder et powerpointforedrag om den kreative kapitalismes velsignelser. Er også med på nogle andre ting, see you there.

Klassekampen brugte 19. marts et billede af den franske filosof Alain Badiou som er taget af mig ved Idee des Kommunismus-konferencen på Volksbühne sommeren 2010. Dette er for så vidt greit, mine Flickr-billeder ligger for det meste tilgængelige under Creative Commons. Læg imidlertid mærke til konceptet for den aktuelle Creative Commons-pagt, som bl.a. kræver fotocredit, dears. Iøvrigt tillykke til Ultima for interessant booking. For de filosofiinteresserede: Den 12. og 13. maj kommer Rosi Braidotti og Judith Butler til The First Supper Symposium i Oslo og skal tale med Nadya og Maria fra Pussy Riot. Samtidig vises den populære udstilling The Feminist Pencil fra Moskva med bl.a. Victoria Lomasko.

Audiaturs festival for ny poesi foregår for sjette gang i Bergen 3. til 5. april. Dette er en højt profileret, svimlende ambitiøs international poesifestival, so you should be there!! Her er navnene på poeterne som deltager. Se på festivalens netside, her ligger 12 samtalebøger med alle deltagere i pdf-format. Her er programmet for festivalen.

Vægmaleri igang på Manhattan. Flere pics --------------- her.

Første gang jeg var i New York faldt vi ind ad døren (eller op i elevatoren) til beatpoet og boghandelgrundlægger Lawrence Ferlinghettis 86-års fødselsdag. Den anden gang er der revolution i gaden og Kim og Thurston går fra hinanden, hvilket forårsager en kosmisk katastrofe. Den tredje gang bliver Lou Reed indlagt på hospitalet og alle er bekymrede for hans liv; han dør tre måneder senere. Den fjerde gang fylder punk fyrre år, hvilket vil sige at det er fyrre år siden at Television snublede ind på CBGBs og spillede sin første koncert.

Happy 8. marts. Mit essay om alderdom. Popkulturelle referencer er mine, ikke Segals.

Bernhard Ellefsen er årets litteraturkritiker 2014. Gratulerer! Man kan finde mange af Bernhards tekster i Morgenbladet og Vagant. Øvrige kritikerpriser her. Ane Farsethås her.

Dette billede er vist fra Testrup Højskole, januar 2010. Thomas Thurah, Lars Bukdahl og jeg diskuterer Yeahsuiten af Theis Ørntoft, Kærlighedens veje og vildveje af Pablo Llambias og Alting blinker af Naja Marie Aidt. Lars Skinnebach fik pris.

Den hæslige alderdom er kvintessentielt feminin, bare tænk på diverse gorgoner og hekse, for ikke at nævne Tove Janssons iskolde, ulykkelige og skræmmende figur Murren som går hylende rundt i yderkanten af den ellers så hyggelige Mummidal. Hvis kvinden personificerer skønheden, vækker hun også rædsel når hun strippes for sin skønhed, og faktisk ikke er længere, men stadig besidder stor vitalitet. Alderdommen kommer til os som et spøgelse fra fremtiden. Et af Sigmund Freuds eksempler på Das Unheimliche handler om afskyen han føler over at se en ældre mand på toget, øjeblikket før han forstår at det er en spejling af ham selv.

Beklager på forhånd, men jeg har skrevet et 8. marts-essay til Bokmagasinet om alderdom som indeholder Leonora Carrington, Lynne Segal, Simone de Beauvoir, Kate Bush, Ebba Witt-Brattström, Miley Cyrus, Martin Amis, John Updike, Hugh Hefner, Neil Young, X-Ray Spex, Billy Mackenzie, Marc Almond, min mor ++

Sonic Youth Teen Age Riot 1988
Alphaville 4-evea Young 1984
Soft Cell Youth 1981
The Associates You Were Young 1980
X-Ray Spex Age 1978
Neil Young Old Man 1972
Joni Mitchell Songs To Aging Children Come 1969
Neil Young The Old Laughing Lady (about drugz not age!!!!) 1968
The Who My Generation 1965
******PLEASE ADD TO THE LIST!!!!******