Mursejlerfesten toppede søndag og mandag og efter det blev der mere stille. En forklaring kan være at ungerne i reden over mit vindue er borte. De tullede så meget ved solnedgang at jeg tror de fløj ind i vinduet nogle gange. Jeg begyndte at læse om Apus apus, mursejleren, the common swift. "Apus" betyder den uden fødder, og det passer fint eftersom de stort set lever hele deres liv på vingerne, hvor de også spiser og sover. Ja, man mener at de sover flyvende ved at hvile en hjernehalvdel ad gangen. Vi gør det til en vis grad også hvis vi sover et nyt sted; vi sover "med et øje åbent" som det hedder. Mursejleren er en trækfugl og om vinteren lever de i Afrika, sub-Sahara hvor der er regnskov og masse insekter. Derfor associerer vi deres "vii-vii-vii" med sommer. Mursejleren har svært ved at lette fra jorden eftersom dens ben er så korte og mest er egnet til at hænge sig fast i lodrette flader. De er på tilbagegang på grund af facaderenovering som udsletter alle sprækker og huller som de ellers vender tilbage til år efter år. På YouTube står folk med deres reddede mursejler, de holder dem frem på flad hånd, men de kan ikke lette fra horisontale flader. Elendig musik også, som på alle videoer med dyr: Dyret som klovn ("sjov") og dyret som idyl ("harmoni"). Hvordan kan dyret være sig selv, hvordan kan dyret være dyr.

Pretty! Free books. Følg Fria seminariet på Facebook og på Twitter. Brug dem, lik og del.

To tekster er næsten gjort færdig til Tania Ørums afsluttende avantgardeantologi som handler om samtiden: Den ene om Wencke Mühleisen og wieneraktionisterne og den anden om The Bergensbrag Generation. Jeg skrev abstracts til disse to tekster i Tanger i 2016 så processen har været langvarig. På mandag lanceres denne generøse netside iøvrigt. Jeg har bidraget med en tekst om Cia Rinne i bog nummer 8. Jeg har forresten også anmeldt den meget gode bog nummer 2 af John Swedenmark for et svensk tidsskrift.

Hvad skete der med os de sidste 20 år? Det har været en uhørt intens tid. Intensiteten synes nærmest at have umuliggjort en velfungerende hukommelse og evnen til at se større linjer og bevægelser. Selv har jeg det som om jeg hverken kan se fortiden eller fremtiden længere, alt er et eneste panikslagent nu: Hvordan lave penge, hvordan forbinde sig til andre på tilfredsstillende måder, disse spørgsmål synes at være det eneste, som er tilbage. Læs min anmeldelse af 20 før 20 på Vagants netside.

"Ved første gangs lesning er jeg fascinert, og vil lese mer, ja, en gjerne hel roman, selv om jeg ikke blir klok på hva Piet tilfører historien om Leonora. Ved annen gangs gjennomlesning minner han selv om en surrealistisk figur, et fantasivesen som kan bringe nyheter fra en dypere sfære. Han blir forfatterens totemdyr i jakten på Leonoras sjel, med kulturarbeiderens urkraft av innsikt og intellektuell selvskading. Gjennom Piet kan Christensen unngå kunsthistorikerens trøtte oppramsing av surrealismens strategier: Hun gjør surrealismen, istedenfor å beskrive den." Dette er noget af det fineste som er skrevet om Leonoras reise og om figuren som jeg kalder Piet. Piet er bygget på en virkelig person, men i modsætning til Helena, hvis historie også finde i bogen, er der ingen spor til den "virkelige" Piet. Mennesker som er tæt på ham har læst hvad jeg har skrevet før bogen kom ud, men de var uden tvivl for sorgtyngede til at "godkende" og jeg forstår at det ikke er nemt. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, og har bare set en meget lille del af denne person igennem en intens tid i 2011. Jeg er imidlertid sikker på at mange, specielt i Oslo, genkender ham, han som skrev kunstkritik og som var musiker. Her er han i 1998.

Hvor blev det Vagant af som jeg nævnte helt tilbage i januar? Det er på vej nu sammen med SpaceX Falcon 9 og cirka med samme fart, til din fysiske postkasse i sin fysiske papirform. Vagant orienterer her. Iøvrigt har Vagant intensiveret tempoet på netpubliceringsfronten, og det rasler rundt med brilliante tekster en masse på netsiden.

På denne tid finder den årlige Lillehammer-udflugt normalt sted. Her foregår nemlig Norsk litteraturfestival og som del af dette Kritikerlagets traditionsrige seminar og middag. Her og her er billeder fra nogle af de andre år. Kunstbokmessen Bastard arrangeret af Oppland kunstsenter er en nyere opfindelse, og i år er de som litteraturfestivalen flyttet på nettet. Her er diverse onlinearrangementer i løbet af pinsehelgen. Norsk kunstårbok deltager naturligvis, og Kunstkritikk har sandelig også interviewet Ketil og Arve.

Her viser Arve Rød årets kunstårbok frem. Sidste bog af redaktørene Rød og Ketil Nergaard. Næste års bog (som dækker kriseåret 2020) bærer redaktør Christensens navn. Inshallah.

Massiv omorganisering af spirelaboratoriet idag eftersom jeg skal en tur ud af min lejlighed ("overnighter") hvilket jeg ikke har prøvet siden slutningen af februar. Mizuna og endivie skal rejse med mig i spireglas. Hvis jeg havde tænkt mig om havde jeg ventet med at så dem til hjemkomsten, men jeg tror de kan klare transformationen fra spirebakke ---> spireglas ---> ut på tur. Storstilet høst af bukkehorn, lucerne og sennep som bor i køleskabet nu. Sennepspirer smager stærkt af sennep, ikke overraskende! Delicious. Jeg har købt spirestash lidt forskellige steder, men min favorit spire-dealer bor her.

Sprout update featuring: Fenugreek & alfalfa. Harvest is long overdue. Fenugreek (Danish "bukkehorn") has a curry-like smell and taste that they seem to lose when growing bigger. My favorite eco-cheese in Berlin has fenugreek seeds in it. Look for it at Bio Company 💚💚💚

Jeg forsøger at gøre grønne vækster og tilfældigt forbipasserende dyr til familie. Det går ganske godt. Denne uge var jeg co-mor for syv små ællinger. Read the amazing story here.

Jeg startede min spirefarm anden maj og har altså ikke engang to ugers erfaring endnu. Herefter følger en kort opsummering: Jeg plantede hvidkløver, rosenradise, mungbønner og sort kikært i spirebakken. Hvidkløver og rosenradise gik det strålende med, de er begge gode til salat og var nemme at dyrke. Radisespirerne er ganske stærke, og jeg bruger nu de sidste i smoothies. Mungbønnerne gik det også strålende med, og de holdt sig friske efter høsten i plastikcontainer i køleskab mindst en uge. Kikærterne gik det desværre dårligt med. Få af dem spirede. Jeg sorterede de uspirede fra, og kogte de spirede, men de så for triste ud, og jeg kasserede dem. I spireglas voksede kinesisk purløg og rødkål. Begge har jeg netop høstet, og de smager fantastisk på hver deres måde. En lille eksklusiv håndfuld til salaten. Kinesisk purløg var sene til at spire, men ser nydelige ud med deres spæde neongrønne farver. Begge er i køleskabet nu sammen med de sidste radisespirer. Jeg har sået lucerne og bukkehorn i spirebakken, de vokser som faen. Jeg har også sået begge på måtter, hvor de klarer sig lidt dårligere, men helt ok. Nu har jeg gjort ærter, broccoli og sennep klar til at blive sået, så får vi se hvordan det går med dem. Dette er et vellykket coronaprojekt fordi spirerne skal dusjes morgen og aften og der går en del tid med pleje, forskning og madlavning. Den bedste salat er så enkel som mulig: salatblade eller frisk spinat som baggrund for en stor mængde spirer med lidt olivenolie synes at række. Billeder her.

A community of red kohlrabi sprouts. Det går strygende med min spirefarm. Nogle billeder her. Jeg har høstet mungbønnespirer, radisespirer og kløverspirer og spist dem på min salat idag, præcis en uge siden farmen blev etableret. I glassene vokser rødkål og kinesisk purløg. Nye frø jeg har plantet er bukkehorn og klassikeren lucerne. Jeg har også bagt bananbrød og lavet Nadiya Hussains crispy egg rolls, som jeg helt sikkert kommer til at lave ofte. Ellers skriver jeg stipendieansøgninger og tænker over dette interview med Jakob Jakobsen.

Tre gode førstemajtaler om kulturarbejderne @ Subjekt + Kunstkritikk + Kritikerlaget. Forskellige former for oprustning foregår i det uafhængige litteraturfelt. Følg for eksempel med på danske Mikrofest, norske Tekstallianse og Bastard og svenske Nätverkstan.

Yahya Hassan. Ikke gå, det er alt for tidligt. Dette essay står på tryk i kommende Vagant. Teksten blev færdigstillet 3. marts. Interview i MB fra 2013 + 2016. Min anmeldelse fra 2014.

Første gang jeg stødte på Claude Cahun, var i 2002. Jeg havde skrevet en række tekster som jeg kaldte bekendelser (som jeg aldrig har publiceret) og som jeg gav til en veninde, der er fotograf. Teksterne fik hende til at tænke på Claude Cahun, og hun viste mig nogle af hendes fotografier, nogle af selvportrætterne, og jeg blev totalt slået omkuld. Jeg havde aldrig set noget lignende før; det udtryk, det sted midt imellem, et både-og frem for et enten-eller; det sted, den tilstand, havde jeg ikke set udtrykt før på et fotografi.

Kristina Stoltz og jeg skrev en samtale til Vinduet #4/2019 sidste år. Den er nu på net her. Læs også Molly Gilroys fine essay om surreal feline metamorphosis between Kate Bush, Leonor Fini & Maya Deren 🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸🌸

Selv foretrak hun tidevandszonen. Blot en enkelt gang forsøgte hun at dykke. Det er muligt at hun lod sig stresse af fiskerne som ikke brød sig om at have en kvinde ombord. Hun kunne betragte havet og dets dyreliv, men hun kom aldrig til at føle sig komfortabel i dets favn. Havet, la mer, som moren, la mère.

En lille tekst om Rachel Carson, som jeg skrev til Greenlightdistrict 2019, kan nu læses her. Carson er også special guest star i min bog Leonoras reise. Køb her og anmeld her.

Heaven knows jeg er træt af at se på en skærm, men jeg fandt to musikdokumenterer som skabte lidt engagement. Breadcrumb Trail (2014) af Lance Bangs om bandet Slint og Parallel Planes (2017) af Nicole Wegner portraying 12 American avant-garde & punk-rock musicians.

På Bøygens netside kan man laste det seneste nummer ned. Her findes blandt andet en enquête med Ole Robert Sunde, Runa Fjellanger et moi. Vi svarer på spørgsmålet: Hvordan bruker du reiser i din litteratur?

Här är Crazy Kitty med hemklippt hår i bögskogen 

Jeg blev optaget af impostor syndrome. Genkender mig lidt, men jeg går nu ikke rundt og er bange for at blive afsløret, jeg vil snarere selv gerne hjælpe til med afsløringen! Specielt tydeligt må det være for alle at jeg ikke er en norsk (!) kunstkritiker (!) men en trist dansk person i en lejlighed i København. Når livet går hurtigt kan man opretholde diverse flygtige identiteter bygget på luft, vind og ingenting. Efter to måneders komprimeret stilstand og isolation er jeg blevet mere og mere overbevist om at jeg ikke er en norsk noget-som-helst, at jeg ikke primært arbejder med kultur, at jeg ikke er del af tværnationale bevægelser og fælles projekter, men at jeg ret og slet er en hallucinerende person i en lejlighed med en masse fiktive idéer, fiktive venner, fiktive jobs og fiktive penge. Jeg er først og fremmest en deprimeret forbruger, og jeg har også potentiale som patient. Patientidentiteten er egentlig stærkt up-and-coming, og jeg tror jeg har langt større chancer for at slå igennem som dansk patient end som norsk (!) eller "tværnordisk" kunst-something-something.

Var det litt sunt å kjenne på hva det vil si å være freelance? Uten daglige rutiner må man jo spørre seg hva som VIRKELIG teller? Å måtte disiplinere seg selv, skape løsninger selv, skaffe pengene selv, lage maten selv, alt uten sikkerhet eller pensjonspoeng. Dette skriver den norske billedkunstner Lars Ø. Ramberg i en FB-post fra 15. april. Alt er som det plejer på hjemmekontoret i Nordvest og alligevel er ikke alt som det plejer. Normalt kan jeg veksle bedre mellem stillesiddende og udadvendte aktiviteter, og det ene punkt i den fortælling er næsten faldet helt væk: The outside. DIY-amok: Jeg har klippet mig selv. Købte hårtrimmer og søgte på YouTube efter tutorials med titler som "Cutting my Pixie" og gik igang. Jeg har også investeret i rulleskøjter og planlægger at tage på tur op langs Strandvejen. Ikke inliners som 90s, dog. Er også blevet optaget af microgreens og vil bygge en lille have. Forslag til hvordan spirer kan dyrkes her. Stay sane or at least try.

Jeg fik netop vidreformidlet en mail fra den svenske dramatiker og regisør Suzanne Osten. Hun har læst min bog og har også rejst i Leonora Carringtons fodspor! I 2013 satte hun op et stykke om Leonoras liv ("Häst häst häst") på Unga Klara i Stockholm. Året efter satte same team op Leonoras eget stykke "Lammungarnas Fest"! Anmeldelser fra Aftonbladet her + her.

Day 1: Kate Bush: Symphony in Blue
Day 2: Throwing Muses: Two Step
Day 3: Alphaville: Summer in Berlin
Day 4: Whitesnake: Here I Go Again
Day 5: Guided by Voices: Bulldog Skin
Day 6: Salt-N-Pepa: Push It
Day 7: Simple Minds: In Trance as Mission
Day 8: Neil Young: Needle and the Damage Done
Day 9: Sonic Youth: Free City Rhymes
Day 10: Throwing Muses: I Hate my Way
Day 11: Stevie Nicks: Edge of Seventeen
Day 12: Boney M: Oceans of Fantasy
Day 13: Suicide: Dream Baby Dream
Day 14: Billy Idol: White Wedding
Day 15: Angelique Kidjo: Crosseyed and Painless
Day 16: Prince: When Doves Cry
Day 17: Jesus and Mary Chain: Sometimes Always
Day 18: David Bowie: Space Oddity
Day 19: Thompson Twins: Judy Do
Day 20: Cream: White Room
Day 21: Beatles: Dear Prudence
Day 22: Indochine: La Sécheresse Du Mékong 
Day 23: Angel Olsen: Lark
Day 24: The Go-Betweens: Draining the Pool for You
Day 25: Jeff Buckley: Last Goodbye
Day 26: Lloyd Cole: Are You Ready to be Heartbroken?
Day 27: Chris Bell: I Am the Cosmos
Day 28: Lou Reed: Caroline Says
Day 29: Hot Butter: Popcorn Song
Day 30: Devo: Out of Sync

Ingen fugl er vel så nuttet som rødhalsen, men den amerikanske rødhals har også status som super-spreader af vestnilfeber i Nordamerika. De virusbærende myg kan lide rødhalsen, og den trives godt i vores baghaver. Jeg læser om rødhalsen i de socialt distancerede martsdage. Hvordan forklare social distance til en rødhals? Det er os som kan vælge at ændre vores adfærd, rødhalsen bare tilpasser sig. Et skældyr er ikke hurtig til at flygte, det gør som pindsvinet, det ruller sig sammen og tror sig tryg, og er dermed lige til at samle op. Skældyret puttes i bure tæt på andre arter som det aldrig ville have mødt i sine naturlige omgivelser. Den lille glæde over at have fanget et skældyr og den magre indtjening står i et skrækindjagende forhold til en global pandemis omkostninger. Læs mere her og her.

Den ser vel fin ud? Måske vi skulle lave en fin bog på dansk?

Vi er i karantæne og lockdown. Vi som plejede at bevæge os. Kulturen er lukket ned; nogen lukker permanent, mange mister arbejde. Vi tænker på lande som er hårdt ramt, og er urolige for ældre og syge som vi ikke kan besøge. Selv har jeg tilbragt mit livs ensommeste måned i Nordvest, dette sagt af en person som ellers lever en socialt tilbagetrukket tilværelse. Jeg oplever imidlertid at jeg er dybt afhængig af at rejse, se venner og kollegaer og gå på arrangementer. Dette er også del af mit job som kulturarbejder. Hermed nogle få idéer til hvordan man kan komme lettere gennem lockdown:

Følg de talløse kulturarrangementer som strømmes, støt med penge hvis du kan. Gå på klub i Berlin hver kveld klokken 19. Skype dine venner i fremmede lande. Send blomster og breve til ældre, syge slægtninge. Læs igennem din dagbog. Det går op for mig at jeg har ført dagbog sammenhængende i 25 år, uden dog at skrive hver dag. Snig dig til at besøge den corona-lukkede kirsebærallé på Bispebjerg Kirkegård klokken 7 om morgenen. Tag korte træningsøkter på parkbænke; jeg har fundet nogle øvelser ved at søge på "park workout" for eksempel. Se dit tøj igennem, måske noget kan doneres bort. Ikke køb bøger på net, du har uden tvivl masse bøger på hylderne du ikke har læst endnu.

Og ikke mindst: Find en god yoga-kanal. Jeg savner mine berlinske yogaskoler (her + her + her), men steder som dette lægger ud nye videoer hver dag. Meget af dette er ikke helt min stil, men jeg forsøger at gøre denne sekvens hver aften nu. Vigtig note: Jeg gør ikke upward dog, altid cobra. Jeg gør aldrig fuld bro og skulderstand ("the pretzel"), og det synes jeg man skal undgå med mindre man har en etableret praksis og er fit som faen.

I don't know this gender defying deity so well, but s/he is here to tell you to breathe and stay calm. Læs fx om Alice Bag ****** en rejse til Portland ****** Wilhelm Reich i Danmark ****** Damon Krukowski ****** Bodil Furu ****** Leonora Carrington ****** Adam Curtis

Det er stilløst at skamme kritikere ud for hvad de har skrevet, også med en slags etterpåklogskap, men der er ingen tvivl om at kulturarbejdernes krise sættes på spidsen af den nuværende situation. Jeg følger mest med i norske udspil, og ser af flere af de organisationer jeg er medlem af er opmærksomme på at freelancekulturarbejdernes økonomi er som fjer som kan blæses væk af et vindpust. Jenny taler idag, og der er vist allerede en pakke på bordet. Jeg skrev noget i august sidste år. Glad for at der efterhånden kom så mange gode læsninger af Leonoras reise, og de kommer stadig 💜💜💜💜💜

Så har jeg hamstret endnu mere frisk basilikum. Jeg ser det jo egentlig godt når jeg kommer hjem, potterne med basilikum fylder ganske meget; de dufter himmelsk, men har kort holdbarhed. Jeg troede ikke den lokale butik var hamsterramt, men der stod et stort skilt ved indgangen: "Køb kun max to af hver vare!" Jeg tror ikke de så det ved kassen, at der var fire potter med frisk basilikum, de lod det i hvert fald passere.