Siegfried Kracauer sneak peek

 

Siegfried Kracauer var en pioner i analyse av populærkulturen. Mere her + her. 

Bloddrikkende fællesskaber

I modsætning til Riley med sin kyniske fornuft, er Father Hill et ganske skrækindjagende udtryk for den aktuelle tidsånd, hvor karisma, action og effekter kan forføre os ind i alternative virkeligheder og ren vanvid. Det er Riley og øens læge, Sarah Gunning, som repræsenterer et videnskabeligt livssyn, som taber til zombieapokalypsen – og hvad er mere 2021 end just det? 

Spaltetekst i Vagant 3-4/2021 som gik i trykken før jul. Det er nok min sidste Netflix thinkpiece for denne gang. Jeg er blevet til permanent bergenser nu og fejrede med at gå på Tag Team Studio og se Fake Children. Åben til 16. januar. 

Good morning Averøy

 

Høyreluren januar 2022

 

Høyreluren er ei vilt fabulerande, humoristisk og satirisk forteljing, eit sprudlande, feministisk manifest og ein kommentar til det mannsdominerte samfunnet si rovdrift på naturen. Boka er omsett av Gunstein Bakke. Susanne Christensen har skrive eit etterord.

Tracey Emin og virkelighedseffekten

I december 2003 var fanzinet GK22 færdig. Det blev det hidtil sidste GK. Mit bidrag var blandt andet en lang tekst med titlen "Tracey Emin og virkelighedseffekten. På sporet af en ny avantgarderealisme" som egentlig var en mellemfagsopgave. Teksten var illustreret af billeder fra min mors lejlighed, af hendes selv og citater fra et postkort hun skrev til mig engang. Audun mindede mig på teksten idag da vi læste Olaf Haagensen i Morgenbladet. Magisk nok var jeg i stand til at finde en pdf af GK22 i min mailboks fra 2010. 

Minder mig på hvad mit arbejde bestod af i 2021

Jeg redigerede to publikationer, denne og denne, sidstnævnte tog næsten al min tid. Jeg skrev spaltetekster og anmeldelser til Vagant, blandt andet denne og denne. Jeg skrev ikke særlig meget for Kunstkritikk fordi jeg var i endeløs lockdown. Jeg skrev tre små tekster til Forfatternes klimaaksjon og efterord til Høyreluren som udkommer på Samlaget i januar. Jeg fik en pris og mistede en mor. Jeg fik lov at tale til studerende på kunstakademierne i Oslo, København og Bergen. Jeg plaprede også på Testrup, på NTNU, på Arguments skriveskole, på LiteratureXchange og på Astrid Noacks Atelier. Jeg skrev et læserbrev og var på residencies i Bergen og Trondheim. Also I'm lost. 

Altså endnu mere kuk

Der blinker ingen advarselslamper i mit hoved når jeg hører ordet kuk. Ordet er simpelthen ikke registreret som tabu i min primært dansksproglige hukommelse fra en barndomstid, hvor frække ord vakte forvirrede reaktioner fra latter til skam. Det nyeste kunstrum i Trondheim kalder sig netop det, kuk. På norsk og svensk en klar reference til det mandlige kønsorgan, og eftersom en privat formue har sponsoreret K-U-K, Kjøpmannsgata Ung Kunst, er det oplagt at tænke, at her kan der blive for meget kuk. Formuen strømmer endda via en nok så kuk-orienteret ekspressiv kunstner ved navn Kjell Erik Killi-Olsen, som tilbragte sin ungdom i 80’ernes New York; et kunstnerskab præget af den mere spraglede del af kunstscenen der – altså endnu mere kuk. 

Susanne Christensen har i november vært gjestekritiker i Trondheim og skriver om den seneste utviklingen på kunstscenen. Les her 💕💕💕💕

At være fræk i Kristiansand

Kontrasten er stor til svartmalingen av Kristiansand. Vi skjønner at de av oss som er relativt hyppig innom byens utstillinger og tror at kunstscenen blomstrer i byen og går en strålende fremtid i møte, tar feil. Ifølge forfatteren befinner Kristiansand seg i en kunstkrise. 

Øivind Storm Bjerke anmelder Norsk kunstårbok 2021 i Kunstavisen. Den frække skribent i Kristiansand er forfatteren Pål Gitmark Eriksen. Man må sikkert gerne til en vis grad krangle med forfatteren, men send  også gerne debatindlæg til Norsk kunstårbok. I næste udgave planlægger vi at dække Sørlandets kunstscener i Kristiansand, Skien og Fredrikstad. Imidlertid, det er svært for os, og også svært for andre kunstkritiske fora, at finde gode kritikere på Sørlandet. Hvis Sørlandet vil have bedre dækning må man først og fremmest begynde at mobilisere tydelige platforme for udvikling af kunstkritikfeltet. 

Norsk kunstårbok 2021 anmeldt i DN

 

Year of the Ox 2021 mix

Jeg er i Trondheim resten af året, og vi drukner i sne. Billeder strømmer ind her, og her er nogle af de 2021-udgivelser jeg har lyttet til. Årets Billie Elish-plade er den bedste i hendes unge karriere. Syg songwriting, som også Juliana Hatfield præsterer. Har varmet op til Hatfield siden hendes Olivia Newton-John-plade fra 2018. En del musik fra Norge, Skotland og Nordafrika, elskede og/eller savnede. Dave Gahans cover-plade har ok øjeblikke, blandt andet "Metal Heart" af Cat Power og "Shut Me Down" af Rowland S. Howard fra The Birthday Party. Jeg så Wesley Eisolds hardcoreband American Nightmare i Berlin, under navnet Cold Cave handler det om sweet Depeche and New Order sounds. Flere coole retrolyde præsenterer Makthaverskan og Paper Birch, sidstnævnte er Fergus fra det legendariske Glasgow-band Urusai Yatsura. Spiller også tuareg sounds som minder mig om Marokko. Tinariwen er fra Mali og Mdou Moctar er fra Niger, men tuareg sounds er overalt i regionen. Mdou Moctars første plade på Matador, og han spiller i Danmark og Sverige til våren. Norsk flow med Ulver, Vilde Tuv (stort lol til begge) og Biosphere, plus Jennys første single på 4AD. Grouper har jeg fulgt siden begyndelsen i 2008, resten burde forklare sig selv. 

Beklager til Low og Iceage at der ikke var plads. Beklager ikke til Dry Cleaning, it's shite. 

Fælleshjernen

Her er essayet af Martin Bastkjær som nævnes i Morgenbladet. Med skrækblandet fryd ser jeg at han kommer ind på Leonoras rejse også. Selv har jeg desværre meget dårlig læsehjerne, men antager det er en arbejdsskade.

Putting up a brave face

Lanceringerne af Norsk kunstårbok 2021 fortsætter at hærge det norske landskap. På fredag sker det på Bergen Kunsthall. Vi har bøger og coole tote bags. Interview med redaktøren her.

Just in case you missed the news

Juhu! Bogen er ankommet Oslo idag

Information om lanceringsarrangementer er på vej, se datoer og info --------> her

SKOGEN er ude nu

Se den fine trailer 💚💚💚💚💚💚 

Shop SKOGEN @ Narvesen, Pressbyrån, Møllegade, Audiatur

Norsk kunstårbok i trykken

Igår fredag den 24. september gik Norsk kunstårbok 2021 endelig i trykken. Hermed et sneak preview af forsiden som prydes af et værk af Ane Graff fra hendes udstilling på OSL Contemporary. Vi arbejder hen mod lanceringsarrangementer i slutningen af oktober, følg med på @kunstaarbok for nærmere detaljer. Norsk kunstårbok 2021 præsenterer tekster af Heidi Bale Amundsen, Carina Beddari, Siri Borge, Gustav Svihus Borgersen, Pål Gitmark Eriksen, Thea Haug, Benjamin Hickethier, Janike Kampevold Larsen, Elisabeth Nesheim, Anna Näumann, Kjetil Røed, Eivind Slettemeås, Ruben Steinum, Amund Sjølie Sveen, Hilde Sørstrøm, Line Ulekleiv og undertegnede.

Lille mig i 70'erne

I 1970 flyttede vi fra Østerbro til Ballerup, Højagerparken 9, 1. sal. Her er lille mig i 70'erne, sikkert med lakridssnørrebånd i venstre hånd. Igår var jeg i Ballerup igen for at besøge min mors gravsted. Vi kommunikerer via ABBA-sange og det lød i mit hoved: Hasta mañana, say we'll meet again, don't know where, don't know when. Det er min første fødselsdag uden en mor i denne verden. Jeg havde dekoreret fine gravlys og fået billeder lavet i fotobutikken. Et billede blev hemmeligt ophængt ved den fællesgrav som moren eksplicit ønskede at blive begravet i. Moren ser på lyset og billederne gennem et fiskeøje fra den anden side. Hun glæder sig, håber jeg. På hjemvejen gik jeg forbi Højagerparken 9. Bag mig er stueetagen, over er første etage. Der var svalegange som energiske børn kunne løbe skrigende op og ned ad dagen lang, hvilket vi selvsagt gjorde. Happy birthday to me, moren gjorde arbejdet idag for mange år siden.

Nyt Vagant on fire

Nyt Vagant på gaden. Jeg skriver blandt andet om Netflix-serien The Queen's Gambit. En anden serie er snakkis netop nu: The Chair. Anbefaler den absolut. Ingen spoilers, men læg mærke til hvad der sker til slut hvor punkakademikeren Bill, som er blevet offer for en netkampagne som efterhånden skandaliserer hele english department på Pembroke, er indkaldt til møde med ledelsen. Hans veninde Ji-Yoon er chair og skal egentlig fyre ham, men hun vender sig mod ledelsen med nogle kritiske ord om fakeass crisis management versus at rent faktisk gå i dialog med eleverne og ikke tro at alt kan løses med en fyring af Bill, en lærer som absolut intet har gjort andet end at joke lidt malplaceret med Hitler i en undervisningstime. Bill og Ji-Yoon mødes i en fælles forståelse af litteraturens dybere mening; den perspektivisme som får os til at se tingene gennem andres øjne.

Produktiv sommer

Well, it was lovely. Jeg har redigeret Norsk kunstårbok 2021, som vi næsten er færdige med. Håber på lancering i Oslo og Bergen i oktober. Jeg har skrevet forordet til Gunnstein Bakkes oversættelse af Leonora Carringtons The Hearing Trumpet som kommer på Samlaget næste år. Jeg fløj til Billund via Amsterdam (wtf) og holdt foredrag om Leonora på Testrup Højskole. Jeg læste et par bøger og skrev om dem til Vagant. Jeg gik i fjeldet og svømmede i vandet og så en udstilling på Kode. Billeder her. 

Bog og forfatter med Bo Tao Michaëlis på dk4

Bog og forfatter har inviteret mig ind. Tusind tak til Bo Tao, som var utrolig sød, og til det omsorgsfulde dk4-team. Det var vamt, ja. De dængede masse pudder på mig, men jeg var stadig rosa i trynen. Producenten siger: "Programmet har premiere på dk4 på tirsdag klokken 21.00 og vil blive genudsendt en række gange herefter. Programmet kan også streames på dk4.tv."

The Milk of Dreams

A children’s book by the Surrealist artist Leonora Carrington, which includes a man with wings instead of ears and a two-faced character called Señor Mustache Mustache, is the inspiration behind the title of the 59th Venice Biennale: The Milk of Dreams. Læs her.

En grønirisk tog min mor

 

Måske jeg er blevet bedre til at lytte end sidste vår hvor jeg for alvor begyndte at tune ind på fuglestemmer. Heller ikke grønirisken er sjælden, men jeg har endnu ikke helt klart identificeret den i mit nabolag ... før idag. At identificere en ny ven er en glæde. Jeg træder ind i en sonisk verden af anderledes kommunikation. Lige da solen stod op igår døde min mor. Hun var højt oppe på en etage på Herlev Hospital så jeg tror hun mærkede dagens første stråler. Hun rejste bort med dem, men vi er altid sammen, hun er aldrig borte. 

How can we go about trying to collectively establish more thoughtful, more comradely, and more human norms of interaction among people working together to change the world — and apply them even when we’re politically interacting with each other in online spaces that are practically designed to encourage atomized individuals to turn on each other at the slightest provocation? Godt spørgsmål, Ben Burgis. Mere her + her.  

Georg Brandes-prisen

Det mest utrolige er sket. Leonoras rejse, den danske udgave som udkom i 2020, modtager den danske kritikerpris opkaldt efter Georg Brandes. Jeg er utrolig stolt og rørt. Bogen kom først ud på norsk i 2019 på Forlaget Oktober. Georg Brandes-prisen blev indstiftet i mit fødselsår 1969, og listen af modtagere er mildt sagt imponerende. Tusind tak til Litteraturkritikernes Lav. Der har været notiser og pressemeldinger, primært i norske medier. Meget glad for det Lars Bukdahl skriver i WA: 

 

Ældre Leonora vs. yngere Unica på forsiden af Politiken. Det handler om exofiction.  

Two birds in one

Jeg har fået pip. Nu har jeg identificeren en skovsanger ved Farum Sø. Jeg troede først det var to fugle eftersom skovsangeren har to ret forskellige stemmer. Sangerfuglene ligner alle hinanden, men har vidt forskellige stemmer. Skovsangeren siger iii-yyy fulgt af et dybere tjo-tjo-tjo. Jeg så en havørn, en stor og en lille snog og en aurora-sommerfugl. 

Hyperaktiv gærdesanger

 

Vi har en debutant i nabolaget: En hyperaktiv gærdesanger. Når mit hoved er så ødelagt at jeg hverken kan læse eller skrive hjælper det at fokusere på fuglestemmerne omkring mig. De jeg sætter mindst pris på er gransanger, gærdesmutte og musvit. De jeg sætter mest pris på er rødhalsen, den lille melankoliker, og mursejlerne som netop er ankommet fra Afrika. Ud over gærdesangeren har der været en ekspressiv rødstjert på visit. Min favorit er sangdrosslen; den har jeg kun truffet tre gange, bare én gang i Nordvest. 

Nye Vagant. Newer than you

 

Morgenbladet anbefaler Vagant. Nye Vagant her + her. 

Vulkaner og fiskeørne

Altid se på vulkan live cam fra Island hvis du vågner om natten. Jeg miksede med fiskeørnelivecam (søg på "osprey live cam"), men har ikke fundet en favorit selvom jeg har fulgt Charlie og Charlotte i Montana. Er usikker på om det gik godt med deres tre æg.

At hyle af månen for Wittgenstein

Sidste tekst i en lille trilogi for Forfatternes klimaaksjon om kunst og klima. Jeg har gennem teksterne spurgt hvad som sker hvis tangen, lærken og den mystiske pind i søen overtager fortællingen. Are you ready-serien findes på nettet.